3F: Åbningssejr til Fortuna over KoldingQ / B1913 slog BSF

0
900

Med en sejr på 2-0 over KoldingQ fik guldkandidaterne fra Fortuna Hjørring lørdag en perfekt start på 3F Ligaen.

KoldingQ havde på forhånd betegnet Fortuna som storfavoritter, og nordjyderne levede op til betegnelsen, blandt andet takket være flere af klubbens nye spillere. Karoline Schmidt Nielsen, der er kommet til fra OB, leverede således en assist til Jane Madsens scoring til 1-0, og  landsholdsspilleren og den tidligere Skovbakkenspiller  Sofie Junge, der huserede sikkert på den offensive midtbane, scorede sejrsmålet til 2-0.

I Odense leverede oprykkerne fra B1913 en gedigen overraskelse. Holdet vandt 3-2 over sidste sæsons slutspilsdeltager BSF, der har ambitioner om at blande sig i medaljedysten i år. B1913 kom på 3-0 på to mål af Elisabeth Markussen og ét mål af Christina Rasmussen. Men BSF kom tilbage i kampen på mål af to nye BSF-spillere, Mie Leth Jans og Annah Senyondwha, der begge er kommet til Brøndby. Det blev dog ikke til flere scoringer, og dermed fik B1913 en perfekt start på sit ophold i 3F Ligaen.

I Taastrup blev det til 0-0 mellem Taastrup FC og Vejle.

Søndag spiller Brøndby og OB i Brøndby, mens B83-HIK-Skjold og Skovbakken først mødes til deres sæsonpremiere på fredag i Aarhus.