Brøndby-træner: Drop U16 og lav en landsdækkende U15-række

0
1031
Brøndbys U16-landsholdsspiller Cecilie Nielsen i tirsdagens kamp mod Himmelev-Gundsølille.
Brøndbys U16-landsholdsspiller Cecilie Nielsen i tirsdagens kamp mod Himmelev-Gundsølille.
Brøndbys U16-landsholdsspiller Cecilie Nielsen i tirsdagens kamp mod Himmelev-Gundsølille.

Den bedste sjællandske U16-række bør droppes og erstattes med en landsdækkende U15-række, som  omfatter de bedste hold fra Sjælland, Fyn og Jylland.

Det mener Brøndbys U16 1-træner Christina Jensen, som kommer med opfordringen efter de to første runder i den sjællandske U16 1-Mesterrække, hvor Brøndby har kværnet sine modstandere ned og hentet  en samlet målscore på 17-0.

Senest vandt Brøndby tirsdag aften 11-0 hjemme over Himmelev/Gundsølille, og den kamp understregede for Christina Jensen, at der er for stor niveauforskel i det der burde være den bedste række på Sjælland.

”Himmelev-Gundsølille gør det fint. De er et fysisk stærkt hold, som uden tvivl kan nogle ting. Men de kommer fra en lavere række og får det derfor svært, når de møder et hold som vores. Som de også selv sagde efter kampen, så er det ikke os, de skal måle sig med,” siger Christina Jensen.

”Vi kan ikke bare sende spillerne videre  til U18”

DBU Sjælland gik solo sidste år og lavede strukturen med U13- og U15-rækker om til U14- og U16-rækker. Det skete for at begrænse antallet af piger, som dropper fodbolden, fordi springet fra U15 til U18 er for stort. Men hverken DBU Fyn eller DBU Jylland er gået med, og da flere af de stærkeste sjællandske klubber som Hillerød og BSF har valgt at rykke et stort antal spillere fra årgang 98 op i deres U18-trupper, så er den bedste sjællandske U16-række blevet svækket.

”Vi er rigtig ærgerlige over den nuværende strutkur, for det betyder, at i en klub som vores, der har et godt U18 DM-hold, kan vi ikke bare sende spillerne videre til U18, når vi ikke længere synes de bliver matchet nok i U16-rækken,” siger Christina Jensen.

Brøndbyspillerne jubler efter scoringen til 10-0 i tirsdagens kamp.
Brøndbyspillerne jubler efter scoringen til 10-0 i tirsdagens kamp.

”I alles interesse”

Hun opforder til, at der nedsættes et udvalg, som kan udvikle en model for en landsdækkende turnering for de bedste U15-hold.

”Der er selvfølgelig noget klubøkonomi at tage hensyn til, men det kunne være i form af nogle fælles turnerings-weekender eller med rækker for hhv. Sjælland-Fyn og Jylland, der så mødes i et slutspil. Det må klart være til alles bedste. De jyske hold må da også have et ønske om at prøve at blive matchet mod de bedste sjællandske hold,” siger Christina Jensen.

Træning kan ikke erstatte kamp

Hun prøver i stedet at udfordre sine spillere ved at skærpe de individuelle mål og ved at lade årgang 98-spillerne deltage i  U18 DM-træninger. Træningskampe mod drengehold er også  inde Brøndby-trænerens overvejelser.

”Man kan træne mange ting, men der er altså i kamp, at man skal bringe det videre, så derfor er det vigtigt at finde en model, hvor vi kan blive matchet mod de bedste i årgangene,” siger Christian Jensen.

Hvad mener du? Er den nuværende struktur på Sjælland den rigtige? Er det en god ide med en landsdækkende U15-række? Bland dig i debatten – enten i kommentarfeltet nedenfor, på facebook eller ved at sende en mail til redaktion@fodboldforpiger.dk