Piger mere udsatte for korsbåndsskader – sådan kan du mindske risikoen

0
1408
Forsker Mette Zebis viser på dbu.dk en af de øvelser, der kan mindske risikoen for korssbåndsskader. Foto: DBU web-TV
Forsker Mette Zebis viser på dbu.dk en af de øvelser, der kan mindske risikoen for korssbåndsskader. Foto: DBU web-TV
Forsker Mette Zebis viser på dbu.dk en af de øvelser, der kan mindske risikoen for korssbåndsskader. Foto: DBU web-TV

Kvindelige fodboldspillere har langt større risiko for at få korsbåndsskader i knæet end mandlige.

Hvert år rammes ca. 3000 danskere af en korsbåndsskader. De fleste er idrætsudøvere, især fodbold- og håndboldsspillere, og især teenagepiger er i risikozonen for de alvorlige skader, som udløser 6-12 måneders pause og øger risikoen for at få slidgigt i en tidlig alder.

Men mange korsbåndsskader kan forebygges med styrketræning, og DBU har lanceret en række videofilm med træningsøvelser, som er udviklet af den danske forsker Mette Zebis, der har lavet omfattende studier af korsbåndsskader blandt danske piger og kvinder, der spiller fodbold.

”Helt firkantet sagt, så bevæger kvinder sig på en anden måde end mænd. De er mere oprejste og strakte og afhængige af deres led. Mænd har et lavere tyngdepunkt, hvor det er musklerne, der arbejder. Når kvinder er mere strakte i deres bevægelser, og de roterer underbenet, ryger korsbåndet,” forklarer Mette Zebis til dgi.dk.

Hun opfordrer klubber, trænere og forældre til at tage hånd om problemet og sørge for, at pigerne i en tidlig alder begynder at lave skadesforebyggende øvelser.

Korsbåndsskader halveret blandt norske håndboldkvinder

Og at det virker, viser erfaringer fra Norge. Her er det på 10 år lykkedes at halvere antallet af korsbåndsskader blandt kvindelige håndboldspillere, takket være en målrettet indsats med øvelser, udviklet af forskere ved Center for Idrætsskadesforskning ved Norges Idrætshøjskole.

”De norske resultater betyder, at korsbåndsskaden er trænér bar. Øvelserne fra Norge er geniale, men de er også svære og omkostningsrige. Vi har derfor taget de bedste øvelser, evalueret dem og lavet en pakke af øvelser, der kan komme ud til idrætsudøvere og trænere,« forklarer Mette Zebis tildgi.dk

Den skadesforebyggende træning skal gøre spillerne mere bevidste ved opbremsning, retningsskift, landinger – altså i de situationer, hvor der er risiko for skader, og styrke kroppen, når den kommer ud i spidsbelastninger.

Du kan se træningsøvelserne på dbu.dk her.