Ballerup-Skovlundes U12-piger vinder U14-stævne

0
1226
BSFs U12-piger hentede tre sejre i tre kampe i Jernløse.
BSFs U12-piger hentede tre sejre i tre kampe i Jernløse.
BSFs U12-piger hentede tre sejre i tre kampe i Jernløse.

Ballerup-Skovlundes U12-piger pudsede i påsken formen af ved et opstartsstævne i Jernløse Boldklub. Det blev til tre sejre i tre kampe i U14-rækken, og dermed fik pigerne fra BSF et fint udgangspunkt før sæsonstarten i næste weekend i den bedste sjællandske U12-række.

“I turneringen vil vi også blive mødt af fysisk stærkere modstandere som tilfældet var i Jernløse. Vi vil gerne være dygtige på bolden, og derfor var stævnet en god mulighed for at få trænet det, under et stort fysisk pres. Pigerne viste fine takter, og spillede til tider rigtig god fodbold,” skriver holdet til FODBOLD FOR PIGER.

Træner Anders Gylling og holdleder Morten Eisbor har derfor en god fornemmelse før næste weekends sæsonpremiere på udebane mod Allerød:

Man kunne se på pigerne at der kom flere rigtige løb og at de rent faktisk godt kunne holde fast i bolden igennem lange perioder af kampen. Der er stadig mange ting der skal forbedres, men vi er på rette vej. Så målet med turneringen, om at flytte os spillemæssigt og få konceptet længere ind under huden, lykkedes rigtig fint,” lyder det.

Støt dækningen af dansk pigefodbold – tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Læs mere her.