Fire U15-hold holdt fælles træningsweekend

0
701
De fire hold samlet til fællesfoto under weekendens træningslejr i Næsby.
De fire hold samlet til fællesfoto under weekendens træningslejr i Næsby.
De fire hold samlet til fællesfoto under weekendens træningslejr i Næsby.

U15-hold fra Skovbakken, KoldingQ og Silkeborg var med, da Næsby Boldklub i weekenden lagde græs til et  fælles træningsarrangement.

Fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag var pigerne samlet i og omkring Næsbys træningsanlæg ved Odense. Her spillede de tre kampe mod hinanden og havde nogle gode sociale timer sammen på en nærliggende skole, hvor alle spillere overnattede.

“Det var en fantastisk weekend med en masse fodbold og god stemning. En rigtig vellykket optakt til den nye sæson,” siger Casper Nielsen, der er cheftræner for Næsbys U15-piger.

Hos de andre klubber er der også stor tilfredshed med arrangementet:

“Stævnet i Næsby var en unik mulighed for at få rystet truppen sammen og prøve nogle nye ting af inden sæsonstart.
Banerne og forplejningen var helt i top og sportsligt var det en super oplevelse for os med tre sejre og en masse mål,” skriver 
U15-træner Danny Eriksen fra AC Silkeborg til Næsby.

Træner Allan Nørgard fra Skovbakken er klar til at gentage arrangementet.

“Det er en super mulighed for at få nogle kampe i en kort og stresset opstart, og til at få bygget noget socialt op,” skriver han.

 

Tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Hvem skal ellers skrive om dansk pige- og kvindefodbold???