Signe Bruun skriver kontrakt med Fortuna Hjørring

0
1246
Fortunas kommercielle leder Pia Sommergreen glæder sig over, at klubben nu har papir på Signe Bruun.
Fortunas kommercielle leder Pia Sommergreen glæder sig over, at klubben nu har papir på Signe Bruun.
Signe Bruun og kommerciel leder Pia Sommergreen, da kontrakten blev underskrevet tirsdag. Foto: FortunaTV

Sidste sæsons topscorer i U18 DM-ligaen, 16-årige Signe Bruun Kallesøe, har skrevet under på en kontrakt med Fortuna Hjørrings danske mestre.

Signe Bruun, der er fast spiller på U17-landsholdet, har været tilknyttet Fortunas 3F-hold siden sommerferien, og nu har mestrene slået til med en kontrakt.

“Signe Bruun er et af Danmarks største talenter, og vi er rigtig glade for at Signe i en tidlig alder har valgt at flytte til Fortuna, hvor hun kan få den rette vejledning i hendes fodbold uddannelse. Signe har allerede fået debut på 3F holdet, hvor hun har scoret flere flotte og afgørende mål. Hun bliver med tiden helt klart en stor gevinst, dog er der meget af fylde på endnu. Hun har den rigtige indstilling og er 100 procent klar til at ofre det det kræves for at blive en topspiller i Danmark, såvel som Europa,” siger Fortuna Hjørrings træner Brian Sørensen til klubbens hjemmeside.

Signe Bruun skiftede i sommer til Fortuna Hjørring fra Skovbakken:

“Jeg er stolt og glad for at have fået muligheden i Fortuna Hjørring og ser meget frem til den næste periode. Jeg valgte Fortuna Hjørring grundet det professionelle og elitære miljø, hvor jeg hele tiden har muligheden for at udvikle mig yderligere. Mine ambitioner for fremtiden er forsat at udvikle mig som fodboldspiller og nå helt til tops på klubplan såvel som på landsholdet. Dette har jeg de mest optimale muligheder for i Fortuna Hjørring,” siger hun til hjemmesiden.

Tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Hvem skal ellers skrive om dansk pige- og kvindefodbold???