DAGBOG FRA U17-LANDSHOLDET: Fra Tårnby til Makedonien – med regnvejr, selfies og god flymad

0
1346
Billedet af filmaften med ”selfie-stangen.”
Billedet af filmaften med ”selfie-stangen.”
Billedet af filmaften med ”selfie-stangen.”

U17-landsholdet er i Makedonien for at spille EM-kvalifikationsturnering mod Makedonien, Kasakhstan og Tyrkiet. På skift skriver spillerne dagbog fra turen til FODBOLD FOR PIGER. Det første kapitel er skrevet af Signe Bruun, Fortuna Hjørring, og Laura Franck, Team Viborg:

Efterårsferien var startet, og her på U17-landsholdet gik turen til Makedonien. Mandag eftermiddag mødtes vi, som altid i Tårnby, hvor programmet først stod på en omgang træning. Vi trænede på en meget blød bane på Tårnby Station, hvor det regnede fra start til slut. Trods silende regn, havde vi en god træning med et smil på læberne, og derfor en god start på EM-kvalifikationen.

Efter træning var der lyn-badning og derefter mad. Som altid var maden god i Tårnbys klubhus. Massere af mad og drikke er vejen frem. Efterfølgende havde vi møde med velkomst, og vi fik vendt bla. den mentale del af fodboldspillet.

I lang tid har vi internt på holdet snakket om, at vi skulle have fat i en ”selfie-stang”. Dette er endelig lykkes, og allerede nu har vi fået en masse sjov ud af den med videoer og billeder.

Ved 21:30 hoppede vi i seng, så vi var friske og veludhvilet til en lang rejse til Makedonien dagen efter.

Billede fra flyveturen fra København til Istanbul.
Billede fra flyveturen fra København til Istanbul.

Tirsdag var rejsedag, og ved 8-tiden spiste vi morgenmad på hotellet i Tårnby. Efterfølgende gik turen med toget mod lufthavnen, hvor vi først skulle mellemlande i Istanbul, hvor vi skulle vente 4 time. Derefter skulle vi flyve videre til Skopje i Makedonien, hvor vi skal spille.

I flyet fra København til Istanbul forlod et kæreste-par pludselig flyet, hvilket skabte kaos. Stewardesserne tjekkede alle tasker og lignende for evt. bomber, som der blev joket lidt med. Flyet blev 40 minutter forsinket, men ventetiden i Istanbul blev derfor mindre. I flyet blev der sovet, set film, hørt musik og snakket en del. Selfie-stangen blev også flittigt brugt.

Fly-maden var denne gang overraskende god.
Fly-maden var denne gang overraskende god.

3 timer efter landede vi i en meget stressende Istanbul lufthavn med en helt anden kultur. Tiden skulle bare gå, så vi kunne komme videre med flyet til Skopje. Efter sandwichs gik turen til gate 503, hvor hver enkelte rundende vores læge, mens vi ventede, så han kan holde på styr vores helbred.

Det var blevet mørkt, og den sidste strækning fra Istanbul til Skopje gik stærkt. Efter pas-kontrol fik vi samlet alle taskerne, og vi kom af sted i bussen mod hotellet. Dog manglede en af taskerne med vores træningstøj, den blev dog hurtigt fundet igen.

Da vi ankom til hotellet, fik vi vores værelser. Forholdene i Makedonien er måske ikke helt, som de tidligere været, når vi været af sted, men et udmærket hotel. Maden var lidt mærkelig den første aften, men det bliver forhåbentligt bedre.

Vi siger godnat fra Makedonien og klar til at se det hele i dagslys i morgen.