U17: Team Viborg fortsat på toppen efter 2-1 over AaB

0
715
Nadia Søderberg, som her ses i en tidligere kamp, udlignede på et drømmemål for Team Viborg.
Nadia Søderberg, som her ses i en tidligere kamp, udlignede på et drømmemål for Team Viborg.
Nadia Søderberg, som her ses i en tidligere kamp, udlignede på et drømmemål for Team Viborg.

Team Viborg holder fast i toppen af U17 DM-ligaen efter en snæver 2-1-sejr lørdag ude mod AaB.

På en svær bane i Aalborg, der var medtaget efter en Danmarksseriekamp kort forinden, fik Team Viborg en svær start. Efter bare fire et halvt minut kiksede en Team Viborg-spiller en dribling i eget felt; den blev opfanget af en Aab’er og: Bang! – så var bolden sendt i mål bag Viborgs fremstormende målmand til 1-0 til hjemmeholdet.

Derefter satte Viborg sig på spillet, men topholdet havde svært ved at få sit sædvanlige spil til at køre på den slidte bane. Først i det 33. minut fik Team Viborg skabt en farlig mulighed, og kampen skulle frem til de sidste sekunder af halvlegen, inden gæsterne fik udlignet.

Det skete til gengæld på en perle af Nadia Søderberg. Team Viborg skriver sådan her om målet i sit referat:

”Et dårligt hjørnespark ender efter lidt klumpspil ude i kanten af feltet modsat fra hjørnesparkets udførelse, og her følger Nadia Søderberg op med en hård og kontrolleret inderside som hun tordner op i modsatte målhjørne uden nogen som helst chance for AaB’s keeper. 1-1 på et vidunderligt mål i første halvlegs sidste sekund”.

I anden halvleg fik Team Viborg mere styr på spillet i perioder, og i det 78. minut kom sejrsmålet. Landsholdsangriber Tanja Hymøller blev nedlagt udenfor feltet, Sille Struck lagde frisparket ind over og  anfører Laura Frank stiger til vejrs og headede bolden i mål til 2-1.

Team Viborg har nu 25 point og er tre point foran BSF, der har spillet en kamp mere. Hjemmeholdet AaB er på 7.pladsen med 13 point.

I den kommende weekend skal  Team Viborg møde KoldingQ på udebane, mens AaB skal til København og møde B93/HIK/Ryparken.

WEEKENDENS RESULTATER I U17 DM LIGAEN:

  • Fortuna Hjørring-Brøndby 2-4
  • Næsby-Varde 2-3
  • BSF-Vildbjerg 3-2
  • AaB-Team Viborg 1-2
  • IF Lyseng-KoldingQ 4-3
  • B.93/HIK/Ryparken-Skovbakken (resultat foreligger ikke endnu)
  • Hillerød-OB  (resultat foreligger ikke endnu)