Theresa Nielsen kåret til årets spiller i Brøndby IF

1
1601
Theresa Nielsen i aktion for Brøndby i efterårets Champions League. Foto: Brøndby IF
Theresa Nielsen i aktion for Brøndby i efterårets Champions League. Foto: Brøndby IF
Theresa Nielsen i aktion for Brøndby i efterårets Champions League. Foto: Brøndby IF

Brøndby IF har kåret 3F-holdets anfører Theresa Nielsen til årets kvindespiller 2014. Det er trænerteamet med 3F-holdets cheftræner Peer Lisdorf i spidsen, der står bag kåringen.

“Theresa har igennem hele året præsteret på en højt niveau. Theresa træner altid målrettet og hun er særlig ihærdig til morgentræning, hvor hun stiller store krav til sig selv og træneren. Hun løber og styrketræner gerne lidt ekstra ved siden af fodboldtræningen, hvilket har gjort hende endnu stærkere, hurtigere og mere udholdende,” lyder det i begrundelsen.

Theresa Nielsen, der er 28 år, blev udnævnt til anfører i sommer. Hun fremhæves som et godt forbillede for de unge, og for at være god til at tage imod nye spiller spilllere. Hun får også ros for sine initiativer på og udenfor banen for at ryste holdet godt sammen.

“Theresa, har på trods af sin position som højre back, scoret flere mål i sin karriere. I efteråret har hun i Ligaen scoret 5 mål.  Hun scorede også i Champions League hjemmekampen imod Gintra og i Pokalfinalen mod OB, hvor hun også var banens bedste spiller. Ud over sine egne mål har hun via mange offensive gennembrud og farlige indlæg, haft mange assister til holdets scoringer,” fremhæver Peer Lisdorf.

Theresa Nielsen blev i 2012 kåret til årets kvindelige fodboldsspiller i Danmark og hun er en central spiller på landsholdet, som hun har spillet 62 landskampe for.

Theresa Nielsen har spillet i Brøndby siden 2009. Hun kom dengang fra Ballerup-Skovlunde Fodbold. Fodboldkarrieren startede Theresa i Valby-klubben Rikken.

Foto: Brøndby IF
Foto: Brøndby IF

1 COMMENT