Janni Arnth: Større respekt om kvindefodbold i Sverige

0
1270
Janni Arnth (th.) med sine danske holdkammerater i Linkoping: Pernille Harder og Mariann Gajhede.
Janni Arnth (th.) med sine danske holdkammerater i Linkoping: Pernille Harder og Mariann Gajhede.
Janni Arnth (th.) med sine danske holdkammerater i Linkoping: Pernille Harder og Mariann Gajhede.

Der er langt større anerkendelse og respekt om kvindefodbold i Sverige end i Danmark. Det konstaterer den tidligere Fortuna Hjørring-spiller Janni Arnth, der i august skiftede til den svenske klub Linköping.

”Kvindefodbold er mere ligestillet med herrefodbold i Sverige end i Danmark. For eksempel viser de vores kampe på de store fjernsyns-kanaler. Der er en helt anden respekt og anerkendelse, og det vil man selvfølgelig gerne have som spiller, når man lægger så meget tid og så mange kræfter i det, som vi gør,” siger Janni Arnth i et interview med Ugeavisen.dk, der er lokalavisen for hendes gamle hjemegn Vittarp ved Outtrup i Varde.

Den danske forsvarsspiller er skiftet til Linköping for at indfri en gammel drøm om udlandet og for at komme til at spille på et højere niveau:

“Linköping FC er et af de bedste hold i Sverige, som har en langt bedre liga end Danmark. Der er mange flere udenlandske spillere, og der er en helt anden tænding i ligaen. Vi skal kæmpe for hver kamp,” siger Janni Arnth til ugeavisen.dk

Linköpings FC er videre til kvartfinalen i kvindernes Champions League, hvor modstanderen er Brøndby.

“Jeg vil gerne vinde det svenske mesterskab med Linköping, og så glæder jeg mig lige nu til kvartfinalen i Champions League, hvor det kunne være fedt at komme tættere på en finale. Det er ikke umuligt, hvis vi har formen på dagen,” siger Janni Arnth, som også stadig har ambitioner om at nå langt med det danske kvindelandshold:

“Jeg vil gerne være med til at spille os videre til EM med landsholdet. Det er om to et halvt år fra nu,” siger Janni Arnth, som ved siden af jobbet som fodbold-prof læser cand.merc i organisation og strategi.

Hele interviewet med Janni Arnth kan læses på ugeavisen her.