Ny sponsor til Brøndbys kvinder

0
1357
Brøndbys kvindeformand Jan Borre og Christina Nørgaard, CEO i Norlie.

Brøndbys kvindeelite-afdeling kunne torsdag offentliggøre en ny sponsoraftale for sit 3F ligahold. Norlie, der sælger børnetøj på nettet, har lavet en aftale med klubben, der i første omgang løber til sommeren 2015.

“Det er jo helt fantastisk at indgå en aftale med en organisation som henvender sig til en målgruppe, som vi bl.a. andre også ser som en vores vigtigste målgrupper. Jeg er sikker på, at dette samarbejde vil komme til at gavne såvel os som Norlie,” siger Brøndbys kvindeformand Jan Borre i en pressemeddelelse.

Norlie, der sælger af børnetøj ”af ekstraordinært god kvalitet”, vil være på trøjerne allerede til den første Champions League-semifinale på søndag i Frankfurt:

“Det er jo i alles interesse, at Brøndbys kvindehold klarer sig godt internationalt, og vi er glade for at kunne være med til at støtte dem i det arbejde. Som organisation vil vi gerne have flere børn til at spille fodbold, da det er vigtigt for børn at røre sig. Det fremmer deres livsglæde, koncentration og sociale netværk, hvilket vores sponsorat kan være med til at fremme. Vi har desuden en tro på, at kvindernes resultater giver en øget interesse for holdet, og dermed får vi en fin bred eksponering, samtidig med at vi støtter et spændende projekt,” siger CEO i Norlie, Christina Nørgaard.

Brøndbys kvindeformand Jan Borre og Christina Nørgaard, CEO i Norlie.
Brøndbys kvindeformand Jan Borre og Christina Nørgaard, CEO i Norlie.