Fodbold for piger
Danacup.com

Hald Ege Efterskole

Hald Ege Efterskole

Videbechs Alle 137

8800 Viborg

Tlf. nr. 86 638255.

Forstander: Erik Junker

www.hald-ege-efterskole.dk

Hald Ege Efterskole er smukt beliggende ved Viborg og har 180 elever i 9. og 10. klasse. Skolen har en stærk fodboldlinje for både drenge og piger. Herudover bl.a. en lige så stærk håndboldlinje i samarbejde med Viborg HK.

På fodbold arbejder vi tæt sammen med superligaklubben Viborg FF og Team Viborg, der sikrer kvalitet og energi i tilbuddet.

For pigerne tilrettelægges og varetages undervisningen af trænere fra eliteafdelingen i Team Viborg med 8 timer om ugen plus klubtræning i Team Viborg, hvis man ønsker dette. Det er en forudsætning for at blive optaget, at du har lyst til at udvikle dig taktisk/teknisk samt fysisk/psykisk og i det hele taget ønsker at blive en bedre fodboldspiller. Ikke alle er lige gode, men alle kan blive bedre.

Skolen er ydermere DBU-certificeret, hvilket betyder, at vi sørger for, at du sagtens kan kombinere fodbold på det allerhøjeste niveau med et efterskoleophold. Team Viborg har licens som eliteklub, og klubben spiller på højeste niveau i DBUs U18DM og i Mesterrækken. Klubben er kendt for dens talentudvikling og elitemiljø samt for gennem de seneste år at have udviklet en række af ungdomslandsholdspillere. Klubbens træningsbaner ligger få kilometer fra Hald Ege Efterskole.

Udover fodbold, som kommer til at fylde meget for dig på skolen, og den almindelige undervisning er der fuld tryk på aktiviteter om aftenen, i weekends og  i anderledes uger.  Vores udlandstur går til Ghana i Vestafrika – bla. som et fint eksempel på, at vi er meget optagede af at præsentere vores elever for ting, der er dem umiddelbart fremmed, men som alligevel griber dem og gør dem til større mennesker.

På Hald Ege vil vi gerne i mange betydninger trække dig hen til steder, du ikke kan komme på egen hånd.

Temaet om efterskoler er lavet i samarbejde mellem de deltagende skoler og FODBOLD FOR PIGER.

You must be logged in to post a comment Login