En dag på Sportsefterskolen Sjælsølund

0
2063

Laura Enggaard Wulsten er elev på fodboldlinjen på Sportsefterskolen Sjælsølund i Nordsjælland. Hun fortæller her om en typisk dag på efterskolen:

Af Laura Enggaard Wulsten, elev på Sportsefterskolen Sjælsølund

Det er mandag morgen og klokken på skolen ringer 6.50 – det er tid til morgenløb. Alle eleverne på skolen skal ud og løbe. I vinterperioden laver vi tit forskellige øvelser indenfor i hallen. Bagefter er der morgenmad, hvor der er ret godt udvalg. Der er bl.a. havregrød, cornflakes, brød, diverse pålæg og hvis man er heldig er der også juice.

Kl. 8:15 ringer det til morgensamling. Her hører vi lidt om hvad der skal ske i løbet af dagen. Lærerne holder også et oplæg, nogle gange kan det være et oplæg og f.eks. musik, videnskab og andre gange omhandler deres lærernes egne oplevelser. På den måde lærer vi dem lidt bedre at kende.

Efterfølgende går undervisningen i gang. Vi har som regel to moduler om formiddagen. Kl.12.00 er der frokost, man spiser i en halv time og bagefter er der rengøring i en halv time. Her gør vi vores egen gang rent og alle fællesområder bliver også gjort rent.

Sjaelsoe Dagligliv 7Fodboldtræningen starter kl. 13.30. Træneren starter med at fortælle lidt omkring dagens træning. Hvilke øvelser vi skal igennem og hvad der er fokus på. Træningen starter ud med en grundig opvarmning, som får hele kroppen i gang, vi har  stort set altid bolden med i opvarmning, hvilket er virkelig godt. Under træningen laver vi en masse tekniske øvelser, så vi får trænet vores boldkontrol. Vi prøver en masse forskellige øvelser, men mange af øvelser kommer vi til at kende ret godt. Træningen bliver næsten altid sluttet af med kamp, så vi kan få pulsen op.

Tilbage på skolen, kan man tage et stykke frugt. Ellers er det frit, hvad man vil lave indtil kl. 17:00,  hvor der er studie tid frem til kl. 18.00. Under studietiden skal man være på sit værelse, eller i lektiecafé.

Sjaelsoe Dagligliv 2Efter aftensmaden, kan man tage ind til Hørsholm, eller bare slappe af og hygge sig. Der er også typisk en aften aktivitet, som fx. basket, eller andre boldspil i hallen. Der kan også være diverse spil og hygge i spisesalen. Det er dejligt, når man får tid til, at hygge sig med alle de andre på skolen.

Kl. 21.00 er der aftente i spisesalen, hvor man kan tage sig et stykke frugt og lidt knækbrød.

Kl. 22.00 skal man være på egen gang, hvor man skal gøre sig klar natten og lige kan nå, at snakke lidt med de andre på gangen. Det skal man nå inden kl. 22:30, for der skal man være på sit eget værelse. Kl. 23:00 er det godnat. Det er vigtigt med sin nattesøvn, så man kan vågne frisk og glad til den næste dag, på den dejlige Sportsefterskole, Sjælsølund.

Sjaelsoe Dagligliv 4

FAKTA;

  • Internationalt samarbejde. S/E/S´ piger har et samarbejde med bundesligaklubben for piger – SGS Essen. Vores piger har en uges træningslejr hos dem. Hvor der trænes på allerhøjeste internationale niveua.
  • Elitefodbold på S/E/S: HGI-Hillerød spiller i højeste række i landet både hos pigerne og damerne. De bedste spillere på S/E/S pigefodbold har mulighed for at træne/ spille for HGI
  • S/E/S har en stor og eftertragtet pigefodboldlinje med 19 piger på linjen