U12-piger fra Nykøbing FC vinder Kronborg Cup 2016

0
1998

Nykøbing FCs U12-piger sluttede øverst på sejrsskamlen ved dette års Kronborg Cup, som blev spillet i 5.-7. august i Helsingør. NFC-pigerne vandt U12 A-rækken efter 4 sejre, 1 uafgjort og en målscore på 6-0.

U12 pigerne var oppe imod en række andre stærke hold fra Sjælland og København, bl.a. Hornbæk og Allerød, som holdet kender fra SBU-turneringen.

U12 pigerne lagde lørdag ud mod Fredensborg BI, som forholdsvis nemt blev besejret 3-0. Senere på dagen gjaldt det Hornbæk, som NFC aldrig tidligere har besejret. Det blev til en 1-0 sejr i en meget lige kamp, hvor NFC scorede kort før tid.

Dagens sidste modstander var Fremad Valby, som forinden havde vundet to kampe, og blandt andet besejret favoritterne fra Allerød. Det blev til en tæt klamp, hvor NFC var presset langt tilbage i perioder af kampen, men det sluttede med 1-0 sejr. Dermed havde NFC ni point og en målscore på 5-0 – skarpt forfulgt af tre hold med seks point.

Søndagen blev indledt med en endnu en 1-0 sejr – denne gang over Ishøj. En uhyre vigtig sejr, viste det sig, for dermed havde NFC vundet turneringen allerede inden den sidste kamp mod Allerød.

“Vi ville dog gerne gøre rent bord, men måtte nøjes med 0-0 i en kamp, hvor vi bla. ramte overliggeren. Uafgjort var dog et fair resultat i en meget lige kamp,” fortæller NFC, som under hele turneringen nød stor opbakning fra et talstærkt publikum af forældre, der havde taget turen med fra Falster til Helsingør.