Kies ’street turnering’

0
1555

Som et led i strategien om at blive den førende efterskole for fodboldpiger afholdte Kies, i forbindelse med efterskolernes dag, en street-fodboldturnering for både U14 og U16 hold.

street-turnering-kies5

Turneringen, der løb over 3 timer i den dejlige efterårssol, bød både på godt spil, smukke detaljer og dramatik. Underlagets kontante afregning efter fald satte sine spor hos nogle af kombattanterne, men selv ikke hudafskrabninger eller blå mærker kunne overskygge det gode spil, som holdene fra BSF, Sundby, Ringsted (Street Girls), Slangerup og Kies leverede gennem hele turneringen.

street-turnering-kies12

Udover spillet på banen blev der også tid til at se hvad Kies ellers byder på for pigefodboldspillere. Pigerne og deres forældre blev vist rundt på skolen af nuværende Kies elever og kunne på den måde både se og høre, hvordan det er at være fodboldspiller og Kies elev på samme tid.

BSF stillede med to meget stærke hold og  løb med sejren i begge turneringer. Der skal lyde et stort tillykke til både U14 og U16 holdet, samt et tusind tak til alle deltagende hold for at være med til at gøre turneringen og dagen speciel.

Vi håber meget at se mange af holdende til vores Kies-Cup, søndag d. 4. december! Send en mail til msh@kies.dk og få mere info om turneringen.

street-turnering-kies10 street-turnering-kies9