Fodbold for piger
Danacup.com

Gratis fodbolddag på Brøndby Idrætsefterskole

Brøndby Idrætsefterskole (BIE) afholder pigefodbolddag lørdag d. 26. november 2016 kl. 9.00-21.00

Er du en frisk, fodboldglad pige årgang 2001-2004, så gå ikke glip af en hel dag sammen med andre piger, der – ligesom dig – er vilde med fodbold.

Kom og oplev en dag, hvor fodbold og fællesskab fylder det hele.

Et af formålene med BIE pigefodbolddag er at give unge fodboldpiger en anderledes og sjov fodboldoplevelse. Udover at pigerne skal træne med skolens dygtige og fodboldfaglige trænerteam, får pigerne også et unikt indblik i efterskolelivet på Brøndby Idrætsefterskole. Så kan du ikke få nok af fodbold og er du nysgerrig på efterskolelivet på Brøndby Idrætsefterskole, så er BIE pigefodbolddag lige noget for dig. Vi har sørget for et program i særklasse, og vi glæder os til at se jer til en helt igennem fantastisk dag.

Som en del af pakken får du:

  • Billetter til dig og dine forældre samt eventuelle søskende til Superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF søndag d. 27/11 kl. 16.00 på Brøndby Stadion.
  • Din egen Hummel sportstaske indeholdende:
    • En drikkedunk
    • En Brøndby Idrætsefterskole T-shirt
    • En energibar

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at melde dig til – der er kun få ledige pladser tilbage. Tilmelding er bindende, til gengæld koster det ikke noget at deltage!

Tilmelding og eventuelle spørgsmål rettes til Gitte Andersen på gitte201@hotmail.com senest fredag d. 11. november 2016.

 

You must be logged in to post a comment Login