Fortuna Hjørring videre i UEFA Women’s Champions League

0
1455
Foto fra Fortuna Hjørrings hjemmeside.

Fortuna Hjørrings 3F-kvinder spillede sig onsdag aften videre i til 1/8-finalerne i Champions League med en samlet sejr på 4-1 over italienske Brescia

Af Solveig Valbjørn

Fortuna Hjørring er videre til 1/8-finalerne i Champions League efter en 3-1 sejr onsdag aften i mod italienske Brescia.

Fortuna vandt den første kamp med 0-1 i Italien, og derfor var motivationen i top, da spillerne løb på banen onsdag aften i Hjørring. De spillede disciplineret fra start, og den gode start mundede ud i en scoring i det 35. minut, som holdet mest rutinerede spiller, Florentina Olar stod for.

Kun fire minutter inde i 2. halvleg, scorede Camilla Kur til 2-0, og senere i kampen stod hun for Fortunas sidste mål til 3-0. Brescias Rafaella Manieri fik reduceret til 3-1 i kampens 80. minut, men målet ændrede ikke på det faktum, at Fortuna er videre – og det glæder cheftræner Brian Sørensen:

“Det var fedt og de arbejdede hårdt for det alle sammen. Den taktiske plan bliver fulgt til punkt og prikke, og så er vi bare videre,” fortæller han til Fortuna Hjørrings hjemmeside.

Kvartfinalen med Fortuna Hjørrings deltagelse spilles i marts 2017.

Desværre er der ikke kun gode nyheder for dansk kvindefodbold efter onsdag aftens resultater. Brøndbys 3F kvinder spillede også deres ottendedelsfinale. Efter et nederlag på 0-1 til Manchester City i første kamp, så krævede det en sejr på mindst to mål, hvis Brøndby skulle spille sig videre. Manchester City bragte sig i spidsen efter et flot mål udefra, men selvom Brøndbys Nanna Christiansen kort efter fik bragt balance  i regnskabet med et skud udefra, så var det ikke nok til at gå videre. Kampen endte 1-1, hvilket betyder en samlet sejr til Manchester City på 2-1.

Begge hold går en vigtig uge i møde, når de på lørdag tørner sammen i 3F-Ligaen på Bredbånd Nord Arena kl. 13. Brøndby og Fortuna Hjørring har hver 37 point og det bliver derfor en direkte kamp om førstepladsen.