Pokalsemifinaler: To gange pointdeling

0
1009
Frankfurts Celia Sasic scorede fire gange i søndagens kamp. Foto: Alfred Harder

 

Det blev til to gange 1-1, da de fire semifinalister var i aktion lørdag eftermiddag. FODBOLD FOR PIGER giver dig en opdatering og mål fra Brøndby og Fortuna Hjørrings kamp.

Af Sophie Lysholt

Fortuna Hjørring-Brøndby 1-1:

På et vindblæst stadion i Hjørring blev der leveret spænding til allersidste minut, da Brøndby gæstede Fortuna. På trods af en lang bustur var det gæsterne, der kom bedst fra start og diskede op med store chancer og stabil boldbesiddelse. Der skulle alligevel gå 81 minutter, før netmaskerne blafrede – men i Brøndbys eget mål. Fortunas Frederikke Thøgersen sparkede fladt på mål efter en dødbold, og kuglen trillede uberørt gennem feltet og videre i mål. Det slog dog ikke Brøndby ud, og da uret viste 89 minutter spillet, lagde Nanna Christiansen et højt frispark ind i feltet, som Julie Tavlo headede i mål. Målscoren ville godt have byttet målet for en sejr, men er alligevel positiv.

”Det viser, at vi ikke giver op, og at hvis vi står sammen som hold, så skal det nok lykkes.”

Julie Tavlo er også optimistisk frem mod returkampen om en uge.

”Vi skal nok hive det længste strå. Vi var bedre end dem i dag, så hvis vi scorer på vores chancer, så når vi til finalen.”

Sundby-Varde 1-1:

På Amager stod Sundby klar til at tage imod Varde i den anden semifinale. Holdene spiller begge i kvalifikationsligaen til daglig, og det blev da også en jævnbyrdig kamp mellem de to mandskaber.

Det var dog hjemmeholdet, der sparkede sig bedst i gang, og allerede efter 10 minutter hamrede Luna Glyager bolden på overliggeren. Det blev også den dødfarlige angriber, der senere i første halvleg scorede til 1-0 og sendte Sundby på sejrskurs.

Herefter kom Varde dog bedre ind i kampen og fik pludselig et frispark i nærheden af Sundbys mål. Det tog Jane Jeppesen sig kærligt af og drønede bolden sikkert ind bag Sundby-keeperen. Efterfølgende huserede Luna Glyager flere gange i Vardes felt, men det blev ikke til flere mål. Derimod blev det til en skade til gæsternes målmand, Carolin Edenhofner, der desværre slog knæet og måtte udgå.

Nu venter to knald eller fald kampe lørdag den 25. marts og søndag den 2. april i henholdsvis Varde og Brøndby. Herunder kan du se målene fra Fortuna-Brøndby:

  1. minut: 1-0 Frederikke Thøgersen

https://mycujoo.tv/ch/75?id=4682&t=1h51m38s

  1. minut: 1-1 Julie Tavlo

https://mycujoo.tv/ch/75?id=4682&t=1h59m25s