Fodboldcamp på Aabybro Efterskole i uge 26

0
1888

Tidligere landsholdsspiller Sine Hovesen afholder i uge 26 fodboldcamp på Aabybro Efterskole. Campen er for piger, der efter sommerferien starter i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Sine Hovesen, her i aktion for Fortuna Hjørring i 3F ligaen, vil stå for årets fodboldcamp på Aabybro Efterskole

Som en del af årets mange sommercamps på Aabybro Efterskole udbydes bl.a. pigefodbold i uge 26. Ønsker du en uge med intens og seriøs fodboldtræning og samtidig gerne vil have en god oplevelse i sommerferien sammen med andre unge – hvor fællesskab og fodbold er i centrum – så er Aabybro Camp lige noget for dig.

I år kan vi præsentere tidligere landsholdsspiller Sine Hovesen som træner på fodboldcampen. Sine stoppede i 2016 sin aktive karriere efter 188 kampe for Fortuna Hjørring, tre danske mesterskaber, pokaltitler og kampe i Champions League – samt 40 optrædener i den danske landsholdstrøje. Sine har desuden været træner for Fortuna Hjørrings U18 DM hold – og har de seneste år været ansvarlige for elitetræningen på Aabybro Efterskole.

Campen starter søndag d. 25. juni og løber til fredag d. 30. juni, hvor der hver dag vil være 2-3 træningspas suppleret med andre aktiviteter. Campen foregår parallelt med fodboldcampen for drenge samt håndboldcamp for piger – og der vil om aftenen være aktiviteter på tværs af interesser og køn.

Alle spillere indkvarteres på 4-mandsværelser med mulighed for at ønske værelseskammerater, hvis man er flere venner, der tager på camp sammen.

Prisen for deltagelse i campen er 1.450,- som inkluderer: træning, aktiviteter, 6 måltider om dagen, aktiviteter, camptrøje og ophold.

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.aabybroefterskole.dk

 

Se desuden video fra sidste års camp herunder: