Flot debut for 15 årige Sidse på mål for Varde IF i KVAL.

0
2001

Den 10. Juni kunne Varde IF Kvinder igen skrive 3F liga på cv’et til den kommende sæson. På mål mod Næsby fik den kun 15 årige U16 Målmand, Sidse Tryk en flot debut.

Af Varde IF (redaktionen) Foto af: (Malene Wonsbek MWO@JV.DK)

15 årige Sidse Tryk fra Varde IF’s U16 piger, stod lørdag den 10. på mål i landets næst højeste række (KVAL), i den afgørende kamp om oprykning til 3F Ligaen for den kommende sæson. Til dagligt står Sidse på mål for U16 Mesterrække og delt målmandsposten med U16 Vest pigernes målmand i Pokalturneringen.

“Der var masser af nerver på inden kampstart, og det var også betydelige hårdere spark på mål en jeg er vant til” udtaler Sidse.

 

” Vi var udfordret med skader til denne vigtige kamp, ikke mindst til målmandsposten, hvor vi måtte hente 15-årige Sidse Tryk, der er anden målmand på U16 piger. Men hun klarede det i superklasse” roser cheftræner Jesper Callesen.

Kampen blev vundet 4-1 af Varde og pigerne skal nu spille deres sidste kamp i kval. rækken mod Odense Q, som også er rykket op i 3F Ligaen igen.