Ny U18 Øst cheftræner i Sundby

0
1220

Sundby Boldklub har for første gang i mange år, piger i alderen til U18. Ny træner for det kommende U18 hold er Nicolaj Berendt.

KLUBNYT – Sundby Boldklub

Nicolaj Berendt har UEFA B licens og er uddannet fodboldinstruktør. Han er ligeledes tilknyttet DGIs instruktørkorps, og er med til at udvikle DBU fodboldskole manualerne. Nicolaj er folkeskolelærer med bl.a. idræt som linjefag. Han har mange års trænererfaring fra alle aldre og niveauer, for begge køn. Desuden har han erfaring med specifiktræning i FC Nordsjælland, Brøndby, HUI samt Jægersborg og en række udenlandsture og spotkurser, gør ham til en yderst kompetent og erfaren træner trods han endnu ikke har rundet de 30.

”Jeg har valgt Sundby Boldklub fordi jeg mener der er et spændende set-up på pigesiden, et set-up jeg glæder mig til at blive en del af og hjælpe til videreudvikling. Jeg ser frem til opgaven som U18 Øst træner, efter at have overværet dem et par gange, mener jeg det er en rigtig spændende trup med mange gode spillere. Det forlyder samtidig at flere er på vej, så jeg glæder mig til at løfte opgaven og lære pigerne at kende” siger Nicolaj, der i øvrigt bibeholder tjansen som assistent på DBU U14 Vest.

Det kommende U18 hold udspringer af det nuværende U16 Øst hold og vil derfor primært bestå af spillere fra 2001 og 2002, samt enkelte fra 2002. Skulle du have lyst til at spille i U18 Øst og samtidig have mulighed for at træne med damesenior i 1. division er du altid velkommen til at kontakte vores træner via hjemmesiden; sundbyboldklub.com

 

Øvrige trænere også på plads

U16 Øst: Lars Nielsen og Michael Udsen
Lars og “Uddi” fortsætter på U16 og tager nu imod årgang 2003 der rykker op fra U14. Der er både elite og breddehold på U16 og holdene bliver en blanding af årg. 2002 og 2003. Begge trænere er i besiddelse af UEFA B-licens

U14 Øst: Amanda Schøbel
Ny i folden er også Amanda der efter 1 år i USA nu er hjemme i Sundby igen hvor hun også tidligere var træner. Amanda har spillet i den landsdækkende ungdomsrække og er B1 træner, men vil påbegynder B2 så snart der er plads. Holdet består af årgang 2004 pigerne der i foråret så flot blev nummer 2 i pokalturneringen.

U13 Øst: Kasper Klarskov Nielsen
Til at klargøre pigerne til et mere konkurrencepræget miljø fortsætter Kasper nu på 2. år som U13 Øst træner. Her stifter pigerne for første gang bekendskab med en mere elitær tilværelse, med 3 ugentlige holdtræninger samt elitestævner i ind- og udland. Kasper er igang med uddannelsen som UEFA A-licens træner.