Pige-kvindefodbold i Vejle Boldklub

0
948

Glæden og begejstringen må bare deles i dette pige univers. Man kan jo kun være glad og stolt ovenpå Kvindelandsholdets resultat ved EM i Holland. Den velfortjente fokus der nu er på kvinde-pigefodbold, gør at hverdagen i klubben også får et velfortjent fokus.

Pige-kvindefodbold har sin helt egen atmosfære. Ligegyldigt hvor jeg møder pigespillerne i flok, er der højt humør, en snakken og der grines og kampe diskuteres.

Til en U16 træning i VB blev en spiller budt velkommen tilbage og hun kom fordi hendes mål er at blive den nye Nadia Nadim!

Fodbold indeholder mange værdier både for den enkelte spillere, klubben, holdet, bestyrelsen, tilskueren og for nationen og så er fodbold sundt både fysisk, psykisk og socialt.

I Vejle boldklub er der plads til alle der gerne vil spille fodbold. Der er respekt for den spiller der vægter det sociale element højt, der er respekt for den spiller der målrettet går efter at spille på højt niveau.

I VB anerkendes det at hver eneste spiller har et talent. I VB har vi hold fra U8 til – U16, U18 og så har vi vores Jyllands serie hold og vores 3F hold. Vores U16 hold træner tirsdage og torsdage kl. 17.45-19.00.

Vejle Boldklub har sammen med øvrige klubber i kommunen og DBU fokus på at pigerne bliver ved med at spille fodbold og bevare interessen for fodbold. Der er aftaler om træning på tværs af klubberne og der er fastlagte datoer, sidst samledes pigerne i Hover. Vejle Boldklub er en del af mange forskellige samarbejder. VB samarbejder med VIES-Vejle Idrætsefterskole og Campus Vejle, Elite Vejle m.fl. Vi tager gerne et medansvar for udvikling på forskellig vis.

Vi er åbne omkring vores målsætning og værdier. I Vb har vi vores årlige VB-Pige-Cup i juni måned, vi har forældreråd omkring hvert eneste hold, der er fællesspisning i pigeafdelingen. Vi har dygtige og engagerede trænere og holdledere der giver plads til et grin og som vægter et godt socialt sammenhold højt.

Kære piger lad os forsætte pige-kvinde-fodboldfesten, besøg vores hjemmeside, besøg vores klub.

Anita Østergaard Schytte

Ledergruppe pige ungdom 

Mail: as@vejleboldklub.dk