Fodbold for piger

15 landsholdsspillere samlet under ét tag.

Dana Cup Academy er et unikt fodboldmiljø. Faktisk er hele 15 landsholdspillere samlet under det samme tag i akademi-bygningen.

Af Dana Cup Academy

Børge Christensens Vej 5 i Hjørring er et samlested for mange. Her har både Fortuna Hjørring & Dana Cups kontor, Dana Cup Academy samt Dana Cup SportsCenter til huse.

Dana Cup SportsCenter får ugentligt besøg af forskellige sportsklubber fra et væld af forskellige lande – svømmeklubber, atletikklubber, håndboldklubber og meget mere, som kommer for at udnytte vores faciliteter.
Hvad de ikke ved er, at de hver dag passerer en bygning, hvor mange af Danmarks allerstørste fodboldtalenter på kvindesiden bor.

I Dana Cup Academy-bygningen indkvarterer vi nemlig – udover vores elever – også spillere fra Fortuna Hjørrings førstehold.
2. salen er dedikeret til akademiets spillere, mens Fortuna-spilleren bor i de resterende lejligheder og værelser.


Nogle af pigerne bor sammen, mens andre har enkeltværelser.

Hvis vi kigger på DBUs seneste indkaldelser til diverse samlinger, så er det en unik flok, der er samlet under ét tag;

Unge Rakel Sieker netop fået debut for U16, mens Cecilie Christensen for nyligt igen blev udtaget til U17 – begge er akademispillere.
På U19 kan vi finde Line Grøn, Sandra Bjørn, Annica Schreiber og Laura Grøn – alle akademispillere. Derudover er Sara Holmgaard, Karen Holmgaard og Agnete Nielsen også udtaget. På U23 er bygningen repræsenteret ved Ida Guldager, Sara Thrige, Louise Ringsing samt værelseskammeraterne Sarah Dyrehauge og Signe Bruun. Sidstnævnte er desuden også en del af A-truppen, hvor Maria Christensen også huserer (Maria er dog for nyligt blevet skadet).

Altså er 15 landsholdsspillere samlet under ét og samme tag i vores unikke fodboldmiljø, som forhåbentligt i fremtiden bliver beboet af mange flere af landets største talenter.

 

Drømmer du om at blive en del af akademiet det til næste år?

Vi har løbende spillere til både rundvisning, prøvetræning og prøveophold.
Kontakt os på academy@danacup.dk, hvis du vi prøve at leve som akademispillere i et par dage, vil aftale en rundvisning, eller bare har et par spørgsmål.

Læs mere om akademiet på: Fortunahjorring.dk/index.php/dk/akademi

Du kan også finde Dana Cup Academy på Facebook.

 

 

 

You must be logged in to post a comment Login