Fem gaveidéer til fodboldpigen

0
4207

Leder du efter gode gaveidéer til fodboldspillende piger? Så læs med her, hvor vi kommer med idéer til sjove og gode gaver, som med sikkerhed vil falde i god jord hos modtageren.

Af Solveig Valbjørn

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også at julegaverne inden længe skal på plads. Derfor har vi på FODBOLD FOR PIGER lavet en liste over gaveidéer til pigen der bare elsker fodbold:

En god bog

Er fodboldpigen også lidt af en læsehest, kan en bog være en god idé. Der findes mange spændende biografier af forskellige fodboldstjerner. Pernille Harder har for eksempel lige udgivet en ny bog. Du kan finde flere eksempler på bøger om fodbold her.

En fed fodboldoplevelse

Du kan også vælge en anden løsning, og give fodboldpigen en oplevelse i gave, der står i fodboldens tegn. Det er en gave, som vil blive modtaget med glæde. Du kan for eksempel give hende billetter til en fodboldkamp med yndlingsholdet, eller en fodboldrejse til en stemningsfuld kamp i udlandet. Find inspiration her.

Fjollede gaver

Hvad med et duftlys der dufter af frisk slået græs, som du finder her. Eller et overlevelseskit, der indeholder alt hvad man skal bruge på en træningstur med fodboldholdet. Du kan også give hende en t-shirt med forskellige sjove citater om fodbold. Flere idéer her.

Nyt værktøj

Bruger man en ting meget, så bliver den slidt. Og sådan er det også med fodboldstøvler og alt det andet udstyr, som en fodboldspiller har brug for til træning og kamp. Her snakker vi om benskinner, baselayer, en ny drikkedunk, en fodbold, hårbånd og strømpetape. Der er mange muligheder, og dem kan du finde her.

Den nemme løsning – gavekortet

Hvis du ikke er helt sikker på hvad fodboldnørden kunne tænke sig, er et gavekort til en sportsforretning altid en god løsning. På denne måde er du sikker på, at hun får lige præcis det, hun ønsker sig.