Fodbold for piger

Stine Larsen sikrede Brøndby en sejr over Fortuna

Angriberen Stine Larsen scorede Brøndbys to mål i sejren over Fortuna.

Det blev Brøndby, som skulle være det første hold til at tage point mod Fortuna Hjørring. Lørdag eftermiddag blev det til en 2-1 sejr til Brøndby efter to mål af landsholdsspiller Stine Larsen. Læs om kampen her:

Af Andrea Signe Trolle

Fortuna Hjørring har svævet på en lyserød sky de første måneder af sæsonen, hvor de inden weekenden endnu ikke havde tabt point i 3F ligaen denne sæson. Men det blev ændret lørdag eftermiddag, hvor 3F ligaens førerhold var taget en tur til Vestegnen for at møde Brøndby.

Fortuna Hjørring måtte ved slutfløjtet se sig besejret 2-1 af et stærkt Brøndby-hold – og der var især en Brøndby spiller, som kan tage en stor del af æren for de tre point. Landsspiller Stine Larsen stod nemlig bag begge af hjemmeholdets mål, som hun scorede i hhv. 22’ og 48’ minut.

Fortuna Hjørrings Agnete Nielsen fik ellers pyntet på resultatet med sit mål efter 73 minutter, men det var ikke nok til at ændre på, at Brøndby skulle gå fra banen med tre point.

Med lørdagens resultat har Brøndby kun fem point op til Fortuna Hjørring, som også har spillet en kamp mere.

Lørdagens andre resultater i 3F Ligaen blev følgende:

  • VSK Aarhus – KoldingQ: 2-1
  • Vejle – Odense Q: 2-1
  • BSF – Varde: 5-0

Stillingen i 3F Ligaen:

You must be logged in to post a comment Login