3F Liga-overblik: Sjællandsk jubel mens Vejle og Varde ender under stregen

0
752
bsf

3F Ligaens sidste spillerunde inden pausen er i denne weekend blevet afviklet og FODBOLD FOR PIGER bringer dermed et overblik over kampene.

Af Solveig Valbjørn

Brøndby, BSF og KoldingQ fik en sejr hver i 3F Ligaens 14. runde, mens det blev afgjort, at Varde og Vejle ikke er at finde i forårets afgørende slutspil om medaljerne.

BSF sikrede flot tredjeplads

VSK Aarhus – BSF: 0-2

BSF kunne lørdag eftermiddag juble hele vejen hjem i bussen, efter at have besejret VSK Aarhus. Nøglespilleren Amalie Thestrup stod bag målet i første halvleg, mens Tanya Arngrimsen scorede kort før tid til slutresultatet 0-2.

Sejren blev en fornem aflsutning på en historisk stærk sæson af det unge BSF-mandskab, der dermed kan gå på en fortjent julepause som nummer tre i tabellen.

Varde tabte igen og endte på sidstepladsen

Varde – KoldingQ: 1-4

KoldingQ fik en udebanesejr i efterårets sidste kamp, da de slog Varde med 1-4. Varde kom ellers godt fra start, da Michelle Jørgensen bragte hjemmeholdet foran efter kun ni minutter spillet. Men KoldingQ ville det anderledes, og kort før pausen stod den 1-3, efter to mål af Lotte Troelsgaard og et af Signe Hansen Baattrup. I anden halvleg scorede Mille Gejl holdets fjerde mål.

Med sejren ender KoldingQ på en fjerdeplads, mens Varde skal ned og spille Kvalifikationsliga til foråret.

Brøndby fik storsejr over Vejle

Brøndby – Vejle: 5-0

Selvom Brøndby var meget på bolden i det meste af kampen, skulle der gå næsten en halvleg, før der kom hul på bylden. Men det skete da også på fornemmeste vis, da Nanna Christiansen scorede på en flot frisparksperle, og Julie Tavlo fulgte op på et hjørnespark kort efter. I anden halvleg scorede Nanna Christiansen på straffespark til resultatet 3-0, hvorefter Olga Ahtinen og Maria “Mini” Hovmark scorede kampens to sidste mål.

Dermed ender Brøndby på andenpladsen med fire point op til Fortuna Hjørring. Vejle derimod ender under nedrykningsstregen og skal derfor spille Kvalifikationsliga efter pausen.

Stillingen i 3F Ligaen: