Johanna Rasmussen forlænger med svensk topklub efter korsbåndsskade

0
1271
[DK=20140508: Dansk jubel efter mål af Johanna Rasmussen til 1-0] [UK=20140508: Danish celebration]

34-årige Johanna Rasmussen har forlænget sin kontrakt med svenske Linköping efter et langvarigt skadesforløb.

Af Solveig Valbjørn

Den rutinerede landsholdsspiller Johanna Rasmussen har forlænget sin kontrakt med svenske Linköping, hvor hun vil være at finde det næste år.

34-årige Johanna Rasmussen står noteret 152 A-landsholdskampe, men måtte desværre udeblive fra sommerens EM på grund af en korsbåndsskade.

Den alvorlige skade har også betydet, at Johanna Rasmussen ikke har kunnet medvirke Linköpings kampe. Til gengæld kunne hun i 2017 juble sammen med holdkammeraterne over et vundet mesterskab.

Linköping har nu valgt at forlænge Johanna Rasmussens kontrakt med yderligere et år – og det glæder hende oven på et hårdt skadesforløb:

“Jeg er uhørt taknemmelig over, at LFC tror på mig efter et år, hvor jeg ikke kunne bidrage med meget på banen, efter at have pådraget en korsbåndsskade allerede i februar” fortæller Johanna Rasmussen til Linköpings hjemmeside, og fortsætter:

“Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg ser frem til at tage LFC-trøjen på og endelig kunne spille fodbold igen og bidrage til LFC’s fortsatte fremgang i 2018.”