Er skole og fodbold = Stress? Få gode råd til at tackle hverdagen

0
1550

Føler du, at du kan have svært ved at følge med i hverdagen, når du skal kombinere skolegangen med mange ugentlige timer på træningsbanen? FODBOLD FOR PIGER har samlet et panel af tre ambitiøse fodboldpiger, der fortæller om deres travle hverdag og kommer med gode råd til, hvordan du som ung fodboldpige får tid til både skole og træning. Læs med her:

Af Andrea Signe Trolle

Katrine Kleven, Lyseng:

Jeg går på Marselisborg gymnasium i 1.g, hvor jeg går i Team Danmark klassen og derfor går der kun Team Danmark-godkendte sportsudøvere i min klasse. Fordi jeg går i Team Danmark klassen,

så har jeg morgentræning 2 gange om ugen, men derfor skal jeg også gå i gymnasiet i fire år. Det betyder, at jeg har et nemmere skema og derfor bliver jeg sjældent stresset over at nå det hele.

Jeg har også den mulighed, at når jeg er afsted med landsholdet, så kan jeg få ekstratimer til at indhente det tabte og det hjælper mig meget i min hverdag.”

Er det en udfordring for dig at få skole til at hænge sammen med fodbold flere gange om ugen?

”Jeg synes ikke det er svært at få tid til både skole og fodbold netop af den grund, at jeg har valgt Team Danmark linjen. Men et generelt, så er det først og fremmest vigtigt at få styr på det, som man skal og lægge en plan for ugen, så den er struktureret. Det gør jeg og det hjælper rigtig meget. Så det er mit råd: læg en plan for din uge og følg planen. Så synes jeg også det er vigtigt at sætte sig ned med en forælder eller træner og tage en snak om, hvordan man skal tackle den travle hverdag.”

Selma Svendsen, B93:

Er det en udfordring for dig at få skole til at hænge sammen med fodbold flere gange om ugen?

”Jeg går på Falkonergårdens Gymnasium & HF i 1. HF (3- årig HF, team Danmark). For mig er det ikke en stor udfordring at få både skole og fodbold til at hænge sammen, fordi den 3-årige HF Team Danmark ordning giver mig mere tid og overskud i hverdagen, hvor jeg blandt andet har mulighed for at få udskudt mine opgaver.”

Hvad gør du for at få det til at fungere?

”Det er vigtigt for mig at have en organiseret hverdag, så jeg har et overblik over en uge af gangen. Jeg forbedrer mig godt og pakker jeg min kamptaske dagen før, så jeg ikke bliver stresset og kan derfor fokusere 100% på fodbolden.”

Har du et råd til fodboldpiger, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen?

”Mit råd til andre fodboldpiger er helt sikkert, hvis de har mulighed for det at søge Team Danmark godkendelse og dermed kunne søge en Team Danmark uddannelse, da det gør at du ikke er nær så stresset med både skole og fodbold.”

Alberte Helligsøe Hansen, Brøndby IF:

”Jeg går i 3.g på Brøndby Gymnasium og

selvfølgelig er der til tider udfordringer med at få tid til både skole og fodbold, men det er ikke umuligt. Jeg får det til at fungere ved at minde mig selv om, hvorfor jeg spiller, og ved at bruge træningspassene, som et frirum fra skolen. Mit råd er derfor, at man skal huske sig selv og huske, at det er okay at melde fra til en træning hvis det hele er ved at blive lidt for meget.”