BSF søger sportschef

0
1517
BSF 3F Liga

Skal du være sportschef for nogle af Danmarks bedste fodboldspillere i en af landets førende klubber indenfor pige og kvindefodbold?

Af BSF

BSFs 3F liga hold er klubbens flagskib. Vi ligger inden slutspillet på en flot 3. plads, som er den bedste placering historisk. Vi har et rigtig godt set-up med en meget spændende flok spillere, og vi oplever, at vi tiltrækker spillere på højt niveau.

Vi har et rigtigt godt trænerteam, som har formået at løfte vores niveau og dermed placering. 3F Liga truppen tæller desuden spillere på såvel U19 landsholdet som A-landsholdet.

BSFs hold i U18DM indeholder rigtig meget potentiale og har mange spillere på U16 og U17 landsholdene. U18DM holdet er vores naturlige fødekæde til 3F, hvorfor holdet har stor prioritet i klubben.

Vi har ambition om at vi skal være i top 3 – og altid være med til at drille de 2 store klubber i Danmark og fortsat være massivt repræsenteret på A-landshold og ungdomslandshold.

Udover 3F Liga og U18DM, spiller BSF også med i U18 øst, U16 øst og U13 øst rækkerne og har en stor kvinde og pigeafdeling med plads til elite og bredde. BSF er en af de klubber med den største historik og tradition for og med pige og kvindefodbold, og det er noget, som vi prioriterer højt. I år har vi 50 års jubilæum for kvindefodbold i klubben.

Vi søger en sportschef som vil få ansvaret for ovennævnte.

Ansvarsområder:

  • Ansvarlig for set-up omkring 3F og U18DM
  • Naturligt bindeled til bestyrelse
  • Ansvarlig for at budgettet overholdes
  • Udarbejdelse af sportslige målsætninger
  • Udarbejdelse af sportslig linje i samarbejde med cheftræner og talentansvarlig
  • Spillerhenvendelser
  • Evaluere målsætninger og sæsonen med cheftræneren
  • Sikre af et godt samarbejde imellem niveauerne herunder U14 og op
  • Ansvarlig for indgåelse af kontraktaftaler indenfor budget
  • Ansættelse af trænere i samarbejde med bestyrelsen
  • Rekruttering af trænere, træneraspiranter
  • Ansvarlig for at de samlede trænerressourcer udnyttes optimalt på tværs af niveauer
  • Løbende tilbagemeldinger til bestyrelsen Deltagelse i DBU møder jf. Licensmanual
  • Ansvarlig for samarbejdet med Team Ballerup

Aflønning er som godtgørelse jf. gældende skatteregler – og niveau aftales efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte formand Simon Knudstrup – mobil 41 42 18 75 udenfor normal arbejdstid – eller mail: formand@bsfodbold.dk