VSK Aarhus-anfører skifter til norsk fodbold

0
1754

VSK Aarhus-anfører Stine Ballisager Pedersen skifter til norske Vålerenga. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse:

Af Solveig Valbjørn

Når VSK Aarhus skal spille pokalsemifinale mod de forsvarende mestre Brøndby IF bliver det uden forsvars-profil og anfører Stine Ballisager Pedersen.

Hun forlader nemlig 3F Liga-klubben med øjeblikkelig virkning for at tiltræde hos norske Vålerenga. Stine Ballisager fortæller, at skiftet sker på baggrund af gode faciliteter og et spændende setup:

“Jeg fik et rigtig positivt indtryk af klubben, da jeg var deroppe for at prøvetræne. Faciliteterne er helt i top. Derudover er der kommet rigtig mange nye spillere og ny træner, som har store ambitioner, og det ville være fantastisk at blive en del af dette nye setup. Derudover er Oslo heller ikke alt for langt hjemmefra, og jeg håber ikke jeg får alt for mange problemer med at lære norsk,” siger Stine til klubbens egen hjemmeside.

Selvom Stine er på vej fremad i sin karriere, så kommer hun især til at klubkammeraterne i VSK:

“Jeg ser kun tilbage på tiden i Skovbakken/VSK med glæde. Jeg har været der en del år efterhånden, og det skyldes selvfølgelig, at jeg har været så glad for det. Jeg har udviklet mig rigtig meget i Skovbakken/VSK, både som spiller og som person og det er jeg meget taknemlig for. Jeg kommer til at savne det rigtig meget, klubben som helhed, trænerne og ikke mindst mine dejlige holdkammerater,” fortæller hun yderligere.

Store sko at udfylde 

Stine Ballisager Pedersen er også en del af A-Landsholdet, og VSK Aarhus må derfor undvære en af de helt store profiler i resten af sæsonen:

“Det er klart at tiden ikke arbejder for os. Vi når ikke at spille testkampe inde det hedder bif i pokalsemifinale. Så der skal vi spille med nyt midterforsvar. Heldigvis har vi fået Ravn ind som har gjort det fremragende. Så som det ligger nu så ligner det obel og ravn skal udfylde pladsen efter Stine. Det er selvfølgelig nogle store sko, og det er naturligvis ikke den nye Stine Pedersen vi ligner efter men en ny konstellation vi skal finde som også er bæredygtigt. Vi ønsker hende alt mulig lykke og jeg glæder mig også over at hun kan tage et stort step op i en god klub i en stor liga,” siger cheftræner Henrik V. Andersen til klubbens hjemmeside.

Stine er i gang med det 6. semester på sit studie og skal følge fagene fra Norge inden hun til sommer får sin bachelor.

Læs hele interviewet med Stine Ballisager Pedersen ved at klikke her.