Fredericia KF gav den gas på Monjasa Park!

0
1758

Så fik vi afholdt fodboldarrangement på Monjasa park.

Det var en kold, lidt blæsende dag, men folk var positive og der blev spillet godt fodbold.
Også stor ros til vores speaker Jesper Wagner, der gjorde sit for at stemningen var super god på stadion.

Udeholdene roste hele set-up’et rigtig meget. Både trænere, forældre og spillere

Der blev uddelt halvlegspræmier i begge kampe og bedste spiller på hvert hold, modtog også en belønning.
Vores indløbs og boldpiger (alle samarbejdsklubber var repræsenteret) havde en hyggelig formiddag. Stor tak til dem.

U18 Fredericia KF – Dalum/Næsby. 1-0

U13 Fredericia KF – Vejle B. 1-1

Kampenes bedste spillere(Fredericia KF):

U18- Kamille Kjestrup

U13- Sofie Marcher

De 2 trænere om dagens kampe:
Hans Henrik Refsgaard:
Fredericia KF U18 liga 1 spillede lørdag på Monjasa park mod Dalum/Næsby.
En meget jævnbyrdig kamp, mellem to hold, med gode solide forsvars præstationer. Fredericia havde de bedste chancer og spillede bedst i første halvleg. Dette resulterede i et fantom frisparks mål af Kamille Kjestrup efter 35 min.
I anden halvleg kom Dalum/Næsby bedre med i kampen. Men en god defensiv og god målmandspræstation, gjorde at resultatet holdte helt til slutfløjt. Fredericia vinder kampen 1-0 og fik 3 vigtige point. Resultatet sender Fredericia op på en flot anden plads, inden de resterende hold, spiller runden færdig i morgen.
U18 har nu 9 point efter 5 kampe.

Lars Andersen:
Fredericia KF vs Vejle Boldklub 1-1
Det blev desværre ikke den kamp vi håbede på, dertil var for mange af pigerne under vanlig standard.
VB var dygtig på midten af banen, og fik brudt vores spil alt for mange gange.
Stillingen var 0-1 ved pausen, på et flot VB mål, på deres stort set eneste chance.
Vi blev heldigvis ved med at kæmpe, og i 2. halvleg fik vi et fint overtag, selvom spillet stadig ikke hang sammen.
Sofie Marcher scorede til 1-1 ti minutter før tid, og med lidt mere held, kunne vi godt have snuppet de 3 points.
Kampens spiller blev målscore Sofie Marcher.