Fodbold for piger
Øens hold cup

Greve Fodbold lukker klubbens 1. kvindesenior

Det bliver desværre ikke til et efterår i 1. division for Greve Fodbold, der er nødsaget til at lukke deres 1. kvindesenior hold. Efter et turbulent forår, hvor klubben ikke spillede sig i 3F-ligaen og den daværende træner Lasse Petersen blev fritstillet, har flere spillere forladt klubben og det har ikke været muligt at tiltrække nye. 

Af Andrea Signe Trolle 

Det bliver ikke til endnu en sæson i 1. division for Greve Fodbold. Det ligger klart efter en officiel pressemeddelse den 15. august på Greves hjemmeside, hvor Greves formand Charlotte Preisler fortæller, at klubben er nødsaget til at lukke deres eneste kvindeseniorhold.

I foråret stod holdet overfor store udfordringer, som lukningen af kvindeseniorholdet er resultatet af. Her var Greve med i kvalifikationsspillet til 3F Ligaen, men det udløste stor debat omkring, hvorvidt bestyrrelsen i Greve overhovedet støttede en plads 3F ligaen med de krav, det medfører at spille i den bedste række. Uroen betød, at den daværende træner Lasse Petersen blev fritstillet.

I juni præsenterede Greve de tidligere Brøndby-trænere Christina Jensen og John Wilki, som det nye trænerteam. Men selvom Greve forsøgte at genopbygge holdet, så begyndte en større spillerflugt fra klubben, som betød, at truppen er gik fra 30 spillere til 7-8 spillere. Det minimale spillerantal har derfor betydet, at klubbens hold lukker.

Greve har stadig et U18-hold, som ligger i den næstbedste række. Men selvom det blev diskuteret, om U18-truppen skulle rykkes op og spille kvindesenior i 1. division, så har klubben alligevel besluttet at lukke kvindeseniorholdet og bevare U18-holdet.

You must be logged in to post a comment Login