HB Køge Pigefodbold indgår partnerskabsaftale med tysk Frauen-Bundesligaklub

0
1491

I forbindelse med U16-holdets træningslejr i Duisburg giver HB Køge Pigefodbold og MSV Duisburg hinanden håndslag på et tættere samarbejde for at styrke et fælles mål om at fremme pige- og kvindefodbolden

Af HB Køge Pigefodbold (Søren Østergaard)

Klubnyt

HB Køge Pigefodbolds U16-hold er i disse dage i Duisburg for at finpudse formen frem til sæsonstarten.

Mens U16-holdet arbejder hårdt på de grønne træningsbaner, arbejder den sportslige ledelse for HB Køge Pigefodbold i kulissen for at styrke organisationen og for at styrke perspektiverne for fremtiden.

Dette arbejde har nu båret frugt i kraft af bl.a. en partnerskabsaftale med MSV Duisburg.

Partnerskabsaftalen indebærer bl.a. mulighed for udveksling af spillere og trænere, årlige træningslejre samt gensidig kompetenceopbygning.

Den sportslige koordinator Søren Østergaard siger om aftalen: Det er lidt af et match made in Heaven mellem to klubber, der vil det samme, men som også har den samme udfordring omkring det at være en del af et setup, hvor det primære fokus ligger på drenge- og herrefodbold.  

Aftalen giver os mulighed for at sende vore bedste spillere på træningsophold i Duisburg, og omvendt får vi mulighed for at trække på trænerressourcer fra Duisburg.  

Aftalen giver os også mulighed for at trække på den kæmpe knowhow, der er i en professionel klub, når det handler om kommercielle muligheder, sponsorarbejde m.v.

HB Køge Pigefodbold fyrer op under trænerkedlerne

Flere nye og kompetente trænere har her efter sommerferien haft deres første arbejdsdag i HB Køge Pigefodbold.

Dette forhold gælder for samtlige hold, altså for seniorkvinderne, U18, U16 og U14.

En af de nye trænere er U16 Øst-træner Peter Schultz.

Vi er stolte over at kunne tiltrække en så erfaren trænerkapacitet som Peter. Overbygningen HB Køge Pigefodbold kan ikke umiddelbart bare forvente at tiltrække et stort antal spillere. Derfor er vi simpelthen nødt til at tiltrække trænere, der kan løfte lokale spillere til at spille på øverste niveau, udtaler ekstern konsulent i HB Køge pigefodbold Thomas Bo Nielsen.

Thomas Bo Nielsen fortsætter: Det handler i sin enkelthed om, at trænere har den unikke erfaring og evne til at udvikle spillere fra at VILLE til også at KUNNE.

Peter Schultz har en lang og solid trænererfaring fra både drenge-/herre- samt pige-/kvindefodbold i klubber såsom Brøndby, B93, Østerbro IF og BSF. En trænererfaring, som U16-holdet i HB Køge Pigefodbold kommer til at nyde gavn af i minimum de næste 2 år, som partnerne kontraktligt har forpligtigede hinanden.

Vi føler os overbeviste om, at tilgangen af de nye og kompetente trænere på alle årgangene styrker vores vision om at være holdepunktet for de bedste men også være det bedste for de fleste, så vi sikrer stabilitet og ikke mindst kvalitet i vores træning, slutter Thomas Bo Nielsen.