Godt og skidt i Italien: Brøndby fik uafgjort, Fortuna tabte

0
1037
Nicoline Sørensen i Brøndbytrøjen.

De danske hold fik en blandet start på Champions League. Brøndby fik et fint udgangspunkt før returkampen med 2-2 mod Juventus, mens Fortuna fik en skidt start med 2-0 nederlag til Fiorentina

Der er både godt og skidt med i taskerne, når dansk kvindefodbolds to bedste hold de kommende timer vender hjem fra den første af to Champions League-kampe mod italienske hold.

Brøndby har det gode med: Et 2-2 resultat mod Juventus, hvilket giver holdet et fint udgangspunkt før returkampen i Brøndby om to uger.

Nicoline Sørensen og Mille Gejl stod for de to danske scoringer, som faldt i 2. halvleg. Juventus var kommet foran kort før pausen, men et kvarter inde i 2. halvleg fik Nicoline udlignet, og 13 minutter senere kom Brøndby i front, da samme Nicoline assisterede Mille Gejl med en aflevering, som hun sendte i kassen til 1-2. Den stilling hold til tre minutter før tid, hvor Barbra Bonansea udlignede med sin anden scoring for Juventus.

Nederlag til Fortuna

Det mindre gode har Fortuna med. Danmarksmestrene tabte 2-0 til Fiorentina på to mål af Ilaria Mauro i det 9 og 60.minut. Dermed ser det tungt ud inden returopgøret i Hjørring den 26. september.

Ifølge Nordjyske havde Fortunas nye finske angriber Sanni Franssi muligheden for at score i det 80. minut. Men Franssi, der var kommet på banen 10 minutter forinden, missede muligheden.