Line Johansen ny målvogter for Danmark

0
1584

Line Johansen har overtaget for Stina Lykke og stod som målvogter for det danske landshold fredag aften. Men på trods af hun ikke holdt målet rent, så stod Line Johansen en fornuftig kamp for det danske landshold. Men hvem er den nye målmandsprofil? – læs med her:

Af Andrea Signe Trolle

Hun er 29 år gammel, spiller for den norske klub Avaldsnes Toppfotball og har nu fire landsholdskampe i benene. Line Johansen var landstræner Lars Søndergaards førstevalg til at overtage den prestigefyldte målmandspost til den vigtige landsholdskamp mod Holland efter Stina Lykke har sagt stop.

Line Johansen sagde heller ikke nej, da Lars Søndergaard præsenterede hende på sit holdkort til fredag aftens playoff-kamp i VM-kvalifikationen mod Holland:

”Jeg tror jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at det er en enorm stor motivation. Jeg nyder at være med landsholdet og vil give alt hvad jeg har i mig. Det er en spændende mulighed og jeg føler, at jeg har noget at komme med,” fortalte Line Johansen til DBU før fredagens kamp.

Det blev ikke til et rent målt, men alligevel stod Line Johansen en fornuftig kamp for det danske landshold. Men det er også nødvendigt for at bevare pladsen, fordi hun er direkte konkurrence med Naja Bahrenscheer fra BSF, der var med på bænken til playoff-kampen.

Danmark tabte 2-0 til Holland, men der er stadig et lille VM håb tilbage, som kan indfries i returkampen tirsdag aften.