KIES pigerne godt fra start i Skoleligaen

0
2608

To sejre på to kampe og en målscorer på 6-1. Frida Belmadani fortæller om KIES pigernes gode start.

Der var sommerfugle i maven hos flere af pigerne, forud for første kamp i Skoleligaen. Der er blevet arbejdet hårdt på træningsbanen og pigerne er både træningsparate og lærervillige. Det gode træningsmiljø afspejler sig også i pigernes sammenhold, og de har i lang tid glædet sig til endelig at skulle spille sammen.

Jeg var lidt nervøs og spændt på den første kamp, især fordi der også var mange der kiggede og med spillere på nye positioner.”

På træningsbanen arbejder vi primært med individuelle tekniske færdigheder, det taktiske er lærer pigerne i de klubber de træner i om aftenen. Derfor skulle det også blive spændende at se hvordan piger fra forskellige klubber ville gribe kampen an.

”Det har været udfordrende fordi man ikke kender hinanden i kampsituationer, med styrker og svagheder, og vi kommer med forskellige taktiske principper fra klubberne. Jeg synes vi begynder at finde hinanden i 2. halvleg i første kamp, og blev bedre til at udnytte hinandens kompetencer, siger Frida Belmadani der til daglig spiller i B93 på U16 Øst.

Sammenholdet i top
De to første kampe mod hhv. SØS og SES har begge været på udebane. I kampen mod SØS skulle drengene også spille 2 kampe mens de spillede en enkelt kamp mod SES. Vi har til begge kampe lejet en stor bus, så alle fodboldspillere kunne komme med og bakke hinanden op.

”Det har været sjovt fordi vi også er rigtig meget sammen. Busturen til udekampene er vildt fed og jeg synes sammenholdet er godt, også selvom nogle hold måske taber, så bakker vi hinanden op, piger og drenge”, afslutter Frida.