VIES-pigerne storspillede mod BGI

0
1489

Vejle Idrætsefterskoles stærke fodboldpiger fortsatte de gode resultat- og spillemæssige takter, da de storspillede mod BGI og vandt med hele 4-0.

Af Jacob Thychosen, Vejle Idrætsefterskole

Fra kampens start satte VIES-pigerne sig fuldstændig på spillet og specielt den centrale midtbane med KoldingQ-spilleren Josefine Valbak og VB-spilleren Andrea Ougaard (tidligere Roskilde) var godt spillende.
Der var flere gode sekvenser i spillet, hvor bolden blev vendt fra den ene side til den anden. Det gav VIES-pigerne et godt boldovertog og flere store chancer.

Den første scoring blev først scoret efter 14 minutter, da Andrea Ougaard tog chancer fra distancen og med et flot mål gjorde det til 1-0.

– Vores første halvleg var rigtig stærk og vi var dominerende på bolden. Pigerne var velovervejet med bolden og manglede kun at være lidt skarpere i afslutningerne, fortæller VIES-træner Katrine S. Pedersen.

Anden halvleg fortsatte på samme måde som de første 40 minutter men de orange fra Vejle, som det dominerende mandskab. I anden halvleg blev VIES-pigerne bedre i afslutningsspillet, hvilket gav tre scoringer mere. Først var det et nyt langskud, som Josefine Valbak scorede på, hvorefter midtbanekollegaen Andrea Ougaard scorede hendes andet mål, da hun på en flugter gjorde det til 3-0. I kampens afslutning var det Laura Brøgger (tidligere VSK Aarhus), som gjorde det til 4-0 efter en sikker afslutning efter en aflevering i dybden.

– Generelt var det en meget flot præstation fra pigerne. Vi kontrollerede kampen massivt og det var virkelig en opløftende indsats, hvor flere markerede sig stærkt, siger Katrine S. Pedersen og fortsætter:
– Vi har i år en flok fodboldpiger, der nyder hinandens selskab, men også nyder at dygtiggøre sig. De træner rigtig godt og bliver spændende at følge resten af skoleåret, understreger træneren.

VIES har i dette skoleår nu besejret dygtige skolen som Nyborg med 5-2 og Bramming med 1-0.

Man kan se stillingen i DM-rækken ved at følge dette link.

Kampfakta:
Vejle Idrætsefterskole-BGI 4-0 (1-0)
Mål: 1-0 Andrea Ougaard (14.), 2-0 Josefine Valbak (46.), 3-0 Andrea Ougaard (51.), 4-0 Laura Brøgger (76.)