Verdens bedste: Så god er norske Ada S. Hegerberg

0
2444
Ada Hegerberg da hun i 2016 fik overrakt prisen UEFA Womens Best Player 2016 i Monaco. Foto: Harold Cunningham - UEFA/UEFA via Getty Images)

Den norske angrebsstjerne Ada S. Hegerberg vandt mandag aften Ballon d’Or Feminine-prisen som verdens bedste 2018. Her kan du læse og se mere om den 23-årige superstjerne, der scorer mål på samlebånd for sin franske klub Lyon

”Jeg vil gerne afslutte med nogle ord til alle unge piger verden over: Tro på jer selv”.

Sådan sagde den norske angrebsstjerne Ada Ada Martine Stolsmo Hegerberg, da hun mandag aften takkede for Ballon d’Or Feminine-prisen, som går til verdens bedste kvindelige fodboldspiller i 2018.

Desværre blev Hegerbergs budskab overskygget af en idiotisk bemærkning fra den ene vært på scenen – det totalt bøvede spørgsmål til Hegerberg om hun kunne twerke.

Men Hegerbergs Ballon d’Or-pris fortjener at blive husket for alt andet end twerking-bemærkningen.

”Jeg vil gerne afslutte med nogle ord til alle unge piger verden over: Tro på jer selv”.

Ada Hegerberg får overrakt Ballon d’Or-prisen:

Den norske stjerne i den franske storklub Lyon er nemlig i et forbillede og en stjerne, som i den grad er med til at flytte kvindefodbolden.

Ada Hegerberg er kun 23 år, men hun har allerede vundet Champions League tre gange og blev i sidste sæson topscorer i Champions League med 13 mål i ni kampe. Hun har spillet i Lyon siden 2014 og scorede i sin første sæson 26 mål i 22 kampe. I den seneste sæson blev det til 33 mål i 29 kampe i den bedste franske række. En målstime, der gjorde nordmanden til ligatopscorer.

Ada Hegerberg på twitter efter Ballon d’Or-kåringen mandag aften i Paris.

Ada Hegerberg startede med at spille fodbold med drenge. Først som 13-årig kom hun til et pigehold og i 2013, i en alder af 17 år, skiftede Ada til den tyske klub FFC Turbine Potsdam sammen med sin storesøster, Adriene Hegerberg, som i dag spiller i en anden fransk storklub, Paris Saint Germain.

På det tidspunkt var Hegerberg-søstrene udråbt til to af de største talenter i norsk fodbold, men de skiftede til Tyskland, fordi de havde mistet troen på norsk kvindefodbold:

”Vi er stoppet med at snakke udvikling, og andre lande har overhalet os,” som Politiken citerer hende for at have sagt om norsk kvindefodbold til The Guardian i sommer.

France Footballs præsentation af Ada Hegerberg til Ballon d’Or:

Siden har hun været kritisk overfor det norske fodboldforbund, og efter EM i 2017 valgte Ada at stoppe på landsholdet.

”Der skal en del ændringer til, for at jeg vil overveje at komme tilbage. Det handler ikke om, at jeg skal ændre mening,” sagde hun til norsk radio mandag aften, ifølge Politiken.

Ada Hegerberg blev i 2016 kåret til ”Årets sportsperson” i Norge og samme år vandt hun prisen UEFA Womens Best Player. Også i år var Ada Hegerberg med i opløbet til at vinde UEFA-prisen. Den gik dog til danske Pernille Harder, som mandag aften blev nummer to i konkurrencen om Ballon d’Or Feminine.

Hyldestvideo med Ada Hegerberg efter Ballon d’Or: