Koldings U19-piger slog onsdag Fortuna Hjørring 2-1 i tæt finale i DBU Jyllands pokalturnering
Kolding IFs U19-piger kæmper lige nu om guldet i ligaen, hvor de er to point efter FC Nordsjælland med fire runder igen. Men Kolding IF har allerede kunne løfte en stor pokal i denne sæson. Det skete onsdag aften på E. Trasborg Park i Hinnerup nord for Aarhus, hvor finalen i DBU Jyllands Ungdomspokalen blev spillet.
Her mødtes Kolding If og Fortuna Hjørring, og det tætte finaleopgør sluttede med en 2-1 sejr til Kolding IF. Kolding havde spillet sig i finalen med 6-1 sejr over Silkeborg i semifinalen, mens Fortuna havde vundet sin semifinale 6-2 over AGF.
Kolding If og Fortuna Hjørring mødes igen i lørdag eftermiddag i U19 Piger Liga. Her kan Kolding IF spille sig op på en midlertidig førsteplads med en sejr, mens Fortuna Hjørring med en sejr kan holde sig inde i kampen om 3. pladsen. Lige nu er Fortuna på femtepladsen med 25 point, mens Brøndby har 32 point på tredjepladsen.
LÆS OGSÅ: