Den glemte triumf: Da Danmark blev verdensmester i 1971

0
1447
Glæde på banen umiddelbart efter pokaloverrækkelsen. Ingen ved i dag, hvad der siden blev af pokalen …

Det danske kvindelandshold vandt i 1971 VM-guld foran 115.000 tilskuere i Mexico City. Læs her beretningen om selve VM-finalen, som den beskrives i en ny, spændende bog om “DEN GLEMTE TRIUMF”

Søndag den 4. august 1971 skrev en gruppe danske kvinder et fantastisk stykke fodboldhistorie. Foran 115.000 tilskuere på Estadio Azteca i Mexico City spillede de VM-finale mod værtsnationen Mexico, og takket være tre scoringer af den bare 15-årige Susanne Augustesen, blev Danmark verdensmester med en sikker sejr på 3-0.

De danske kvinder charmede sig ind i mange danske hjerter, og de blev på kort tid langt mere populære end det herrelandshold, som ellers fik al opmærksomheden. Men siden gled præstationen i glemmebogen og de danske verdensmestre fik aldrig den anerkendelse, som deres spil og meritter havde gjort dem fortjent til.

“Den glemte triumf” er udkommet på forlaget Turbine. 270 sider, vejl. pris 299,95 kr.

Men her mange år efter har kvinderne nu fået en velfortjent hæder – endda i to omgange. Ved Dansk Fodbold Award 2019 blev de optaget i Fodboldens Hall of Fame, der hylder dansk fodbolds største præstationer, og i efteråret 2018 udkom bogen ”DEN GLEMTE TRIUMF”, som fortæller historien om VM-guldet.

Bogen er skrevet af Hans Krabbe, nuværende chefredaktør på Midtjyllands Avis og tidligere DR-sportsjournalist. Han har i mange år drømt om at fortælle den fantastiske historie om kvinderne, og i foråret 2017 begyndte han at kontakte de fodboldspillende kvinder fra 1971. Resultatet er en stor portrætbog, der kaster lys over, hvem Susanne Augestesen og hendes holdkammerater er.

FODBOLD FOR PIGER bringer her et kapitel fra bogen – med fortællingen om selve finalen. Det er langt, men spændende. Læs – og følg med på vores facebookside i de kommende dage. Her sætter vi to eksemplarer af ”DEN GLEMTE TRIUMF” på højkant i en konkurrence.

Danmark vinder VM over værtsnationen Mexico, og det udløser naturligvis forsider i de mexicanske aviser.

Kapitel 22: Susannes show

Søndag den 4. august 1971:

Der er spillet 26 minutter af VM-finalen. Susanne Augustesen er søgt med ned i banen og tager den høje bold til sig med en kattepote. Hun vender og finder Inger Tulle Pedersen, der med en god førsteberøring og en tunnel sætter sin modspiller. Den danske midtbaneregissør prøver at finde Augustesen, der løber i dybden i venstresiden. Der kommer imidlertid en mexicansk forsvarer på tværs, men hun spiller bolden lige i fødderne på Lis Lene Nielsen. Den unge fynbo har kun spillet organiseret fodbold et års tid, og teknikken er derefter, så det er lige så uventet, som det er belejligt, da hun med en elegant hælaflevering spiller Susanne Augustesen fri. Hun ender i en løbeduel med sin oppasser. Hårdt presset skærer Augustesen ind i straffesparksfeltet og afslutter prompte med venstrebenet ved nærmeste stolpe. Det er ikke verdens mest kvalificerede afslutning, men det ser ud, som om bolden rammer en knold og får et uventet opspring. Resultatet er, at den mexicanske målmand, Elvira Aracen Sánchez, fumler bolden over sig selv og op i nettaget til en fuldt fortjent dansk føring efter et angreb taget ud af instruktionsbogen.

På sidelinjen er landstræner Jørgen Andreasen igen i dag i sit lyseblå Puma-outfit, mens delegationsleder Kristian Jensen er trukket i paradedragten, hvid overdel og røde træningsbukser. Da Susanne Augustesen omsider veksler det danske overtag til en 1-0-føring, er lettelsen hos Kristian Jensen så stor, at han sprinter ind til midtercirklen for at give målscoreren et knus. Susanne Augustesen ser forbløffet ud, da hun pludselig opdager delegationslederen midt på banen. Fodboldverdenen har endnu ikke oplevet hooliganismen på tribunerne og de store tragedier på Heysel Stadion i Bruxelles og Hillsborough i Sheffield, så uskylden er intakt og sikkerhedsforanstaltningerne derefter. Så den overstadige Kristian Jensen slipper snildt afsted med den slags uden påtale en søndag eftermiddag i 1971.

I ugen op til finalen trækker det ellers op til, at der slet ikke bliver nogen finale.

Som så ofte i sport handler det om penge. De mexicanske spillere kræver en million kroner af arrangørerne for at gå på banen mod danskerne. Mexicanerne har set, hvordan turneringen har grebet nationen om hjertet, og nu vil hovedrolleindehaverne have deres andel af de indtægter, Martini-koncernen scorer på de store entreindtægter. Den mexicanske anfører, Guadalupe Tovar Ugalde, lader via internationale telegrambureauer de danske aviser forstå, at de mexicanske kvinder føler sig udnyttet. Der skal et stort, kontant beløb til, ellers pakker truppen sammen, og så bliver der ingen slutkamp mod Danmark.

De mexicanske aviser ironiserer over debatten:. ”Husk, kære damer, at publikums bifald er mere værd end sølle 2 millioner pesos.”

Fronterne står stejlt overfor hinanden. Formanden for arrangørkomiteen, Jaime de Haro, sætter hårdt mod hårdt.

– Det bliver deres egen sag. Vi kan ikke betale dem. Hvis vi gjorde, måtte vi også betale de andre hold, lyder ræsonnementet.

Mexicanerne appellerer til danskerne om at være solidariske i kravet om kontant afregning. Danskerne bærer ved til bålet ved at slå fast, at man ikke spiller, hvis de mexicanske modstandere honoreres. Det gælder jo et amatørverdensmesterskab. Anfører Lis Pedersen er klar i mælet.

– Mexicanerne må nøjes med vor sympati, men vi vil ikke bryde den aftale, vi for længst har indgået med arrangørerne. Dengang troede man ikke, at Martini-koncernen, der har taget den økonomiske risiko, ville skovle millioner ind, forklarer Lis Pedersen.

Det forhindrer ikke den danske kaptajn i at give udtryk for, at hun nu godt mener, Martini kunne have delt ud af overskuddet, da det stod klart, at turneringen ville blive en publikums­træffer.

– Jeg har sparet 2.000 kroner sammen for at kunne være med, og når vi vender hjem på tirsdag, er hver en øre brugt …

Susanne Augustesens scoring til 3-0 i fem tempi.

Frederiksen i form

I døgnet op til kickoff spidser situationen til. Alt er kaos. De mexicanske nyhedsudsendelser følger situationen time for time, men trods den intense dækning sidder den danske lejr tilbage uden at blive meget klogere.

– Det sidste, vi har hørt, er, at mexicanerne nu forsøger at stable et nyt mandskab på benene. Måske er det kun for at true VM-holdet. Ingen aner, hvad der vil ske, men forhåbentlig kommer vi i kamp, for der er ikke meget ved at blive verdensmester uden at spille finalen, konstaterer delegationsleder Kristian Jensen i den udgave af B.T., der rammer kioskerne hjemme i Danmark få timer før kampstart.

Truslerne om at kyle de mexicanske spillere, der har kvalificeret nationen til finalen, ud af turneringen og i stedet erstatte dem med et helt nyt hold, virker. Den dristige mexicanske opstand går i sig selv, og værterne ender med at stille med det mandskab, der i uger har tryllebundet det fodboldglade land og spillet sig frem til slutkampen mod nordboerne. Forlydender vil senere vide, at Mexico Citys borgmester gøder holdets spillelyst med hemmelige løfter om økonomisk kompensation. Byens førstemand vil ikke risikere et prestigetab i forbindelse med en amputeret finalekamp med den forsamlede verdenspresse på første parket.

Vel hjemme i Danmark luftes pokalen af anfører Lis Pedersen. Inger Tulle Pedersen kigger på til højre, knælende midt for er det Solveig Hansen og yderst til højre Birte Kjems.

Et velorganiseret dansk hold dominerer første halvleg. Centerforsvaret med anfører Lis Pedersen bagerst og kompromisløse Ann Andreasen foran suger alt til sig og holder Birte Kjems i målet arbejdsløs. På backerne lukker Solveig Hansen i venstre og Asta Vig i højre konsekvent af. På midtbanen står den hårdt arbejdende boks-til-boks spiller Annette Frederiksen stærkt i billedet. Normalt trækker hun ikke overskrifter. Frederiksen fra Ribe er en af holdets stille eksistenser; flinkepigen, der ikke krediteres nok for sine bedrifter, men dog er en kompromisløs og dynamisk aktør, der både vinder bolde og sætter spillet i scene. Et lille halvt århundrede senere giver flere af holdkammeraterne udtryk for, at Annette Frederiksen måske er Danmarks bedste i Mexico.

På midten er det den erfarne Helene Østergaard Hansen i højresiden og Inger Tulle Pedersen modsat, der sætter dagsordenen. Hansen med drivet og evnen til at score mål, Inger Tulle Pedersen teknikeren med blikket for spillet og styrken i kombinationerne. Svagest i billedet står unge Marianne Kamp, der mangler heldet og det afgørende touch i sine aktioner. Helt fremme huserer Susanne Augustesen i venstresiden. Eksplosiv, men samtidig hurtig over de lange stræk, aggressiv i nærkampene og med sit lave tyngdepunkt i stand til at gå tæt forbi sine modstandere i høj fart. Og med en vindervilje af en anden verden. Lis Lene Nielsen – markant fordi hun er et hoved højere end modspillerne – ligger helt på toppen, dog uden at få det store ud af det den eftermiddag. Danmark er klart bedst både individuelt og som hold.

Knud Lundberg angrer

I takt med det danske landsholds succes eksploderer interessen for VM-turneringen hjemme i Danmark. I værtsnationen har interessen hele tiden været massiv. I ugen op til finalen svinger også den hjemlige sportspresse sig op på den store klinge. Det betyder helt nye arbejdsopgaver for delegationsleder Kristian Jensen, der pludselig får hænderne fulde som holdets selvbestaltede kommunikationschef. Det er en ny rolle i forbindelse med kvindelandsholdet; Jensen improviserer det bedste, han har lært.

– Jeg troede, at jeg skulle få lejlighed til at se Mexico, når jeg nu var kommet herover, men jeg har måttet tage job som fast pressesekretær. Det meste af dagen sidder jeg bundet til mit hotelværelse for at tage imod telefonsamtaler og for at give kommentarer til de 50-60 pressefolk, som vi bliver stormet af hver dag. Ikke blot mexicanerne, men også en stor del af den øvrige verden er interesseret i damefodbold. Faktisk er det fra dansk side, vi hidtil har mærket mindst interesse, lyder den subtile kritik fra Kristian Jensen til reporter Claus Borre hjemme på Berlingske Tidendes sportsredaktion.

Det er godt stof i de hjemlige medier, hvorvidt finalen overhovedet bliver vist på dansk tv.

I dagbladet Aktuelt beklager den respekterede kommentator og ekslandsholdsspiller Knud Lundberg på kampdagen, at han – og den øvrige danske presse – ikke har interesseret sig nok for fodboldpigerne.

– Kan vores piger genvinde deres fodbold-VM? Det er vist et spørgsmål, vi har interesseret os for lidt for. Der burde nok have været danske journalister derovre under hele VM-turneringen, men det kniber, som man måske har noteret sig, lidt med pengene i dansk presse for tiden. Pigerne havde fortjent mere opmærksomhed herhjemmefra, lyder den klokkeklare indrømmelse på standens vegne fra Lundberg. Et bemærkelsesværdigt statement, der viser, at diskussionen om mediernes økonomi, og hvordan pengene bruges, er stedsegrøn.

Efter en første halvleg, hvor værterne blot noteres for et enkelt forkølet forsøg fra distancen, kommer Mexico klart bedre med efter pausen. En fintfølende temperaturmåler i fodboldkampe er fotografernes placering. Umiddelbart bag Birte Kjems, der er klædt i blændende hvidt med røde strømper, kæmper mindst et halvt hundrede pressefotografer om pladsen. Det er her, de forventer, at begivenhederne tager fart. Tribunerne råber hjemmeholdet frem, og mexicanerne kvitterer ved at presse spillet op mod den danske banehalvdel. Men bedst som det trækker op til en udligning, bringer Danmark sig syv minutter efter pausen yderligere i front. Den mexicanske målmand spiller på ny en uheldig hovedrolle. I sin iver efter at bevare presset på Danmark tager hun hurtigt et mål­spark i højre side. Men backen, der skal modtage bolden, fumler. Susanne Augustesen læser situationen og kommer imellem. Den danske angriber får heldigt bolden med sig, kigger op og mere sanser end ser, at målmanden er strandet i ingenmandsland mellem målet og kanten af straffesparksfeltet. Hvorefter hun erfarent med venstrebenet fra en uhyre spids vinkel 20 meter ude styrer bolden ind til 2-0.

Privat indkvartering

Danskerne bruger fredagen før finalen til en omgang alternativ træning. Mange af kvinderne er erfarne håndboldspillere, og blandt andre Birte Kjems, Ingrid Hansen – La Bonita, som aviserne døber fynboen – samt Asta Vig og Mona Jensen er med på et hold, der møder den tyske skole i Mexico City. Billederne fra håndboldkampen går deres sejrsgang i de mexicanske aviser. Jørgen Andreasen benytter det sidste møde med pressen til at pointere, at holdet endnu ikke har vist, hvad det formår.

Glade scener fra det danske omklædningsrum efter finalen. Ellers asketiske Ann Andreasen flotter sig med champagne

Lørdagen går med kransenedlæggelse foran monumentet for den mexicanske revolution. Sidst på dagen forlader danskerne deres elskede Hotel Beverly på Avenida Nueva York for i stedet at blive privat indkvarteret rundt om i millionbyen. Det er erfaringerne fra VM-slutrunden året forinden, der slår igennem. Natten før opgøret mellem de engelske verdensmestre og de brasilianske publikumsfavoritter får englænderne ikke lukket et øje, fordi entusiastiske mexicanere drøner frem og tilbage foran englændernes hotel med hornet i bund. Danskerne frygter en gentagelse.

– Jeg har i flere dage arbejdet på at gennemføre denne ide, der betyder, at pigerne slipper for den megen larm her i storbyen og den generende opmærksomhed, de er udsat for, forklarer landstræner Jørgen Andreasen til B.T. Charge d’affaires på den danske ambassade, Eigil Petersen, arbejder i ugens løb hårdt på at skaffe danske familier, der vil huse spillerne, som typisk indkvarteres to og to. Aftenen går med at se tv rundt om hos værtsfamilierne; de fleste steder er der ro ved 22.30-tiden. De unge danskere har efterhånden været afsted i en måned. Nu er længslen efter dem derhjemme mærkbar.

– Det er vanskeligt for pigerne at holde tankerne fra hjemmet. Det gælder ikke blot de tre gifte, Helene Østergaard Hansen, Lone Nielsen og Lis Pedersen, men også de andre. Gennemsnitsalderen er 22-23 år, forklarer Jørgen Andreasen til B.T. Også delegationsleder Kristian Jensen, der ellers er et rendyrket fodboldmenneske, er så småt ved at få lejrkuller.

– Fodbold hænger efterhånden os alle langt ud af halsen – man kan trods alt få for meget af det – og vi glæder os til at komme hjem og holde en pause, erkender Jensen overfor den store regionalavis Vestkysten, der følger VM-turneringen tæt på grund af de tre vestjyder Birte Kjems, Annette Frederiksen og Asta Vig.

Mens frokostaviserne Ekstra Bladet og B.T. sætter vand over til endnu et dansk verdensmesterskab, er den erfarne iagttager Knud Lundberg mere forbeholden. I Aktuelt begynder han så småt at forberede nationen på den danske paradedisciplin: fiasko. I øvrigt mener Lundberg, der notorisk er god for en mening om det meste, at vide, at hjemve rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd.

Det danske landshold lader op til VM-finalen ved at spille håndbold. Det er de danske kvinder også gode til.

– Danske idrætsfolk – og da især boldspillere – har svært ved at klare belastningerne i lange turneringer. Lad os bare mindes vores håndboldlandsholds sammenbrud ved sidste VM. Hjemve eller lede ved kasernelivet eller længsel efter dem derhjemme virker vel snarere stærkere på kvinder end på mænd. Så det er al ære værd, at det hidtil er forløbet så gnidningsløst, hvad man nok skal rose træneren, Jørgen Andreasen, særligt for. Hans job kan være meget vanskeligt, analyserer Lundberg i arbejderavisen uden at kende til den stille spillerrevolte som reaktion på Jørgen Andreasens strenge disciplin.

I et tidligere opgør i turneringen vækker de italienske kvinder opsigt ved at bytte trøjer med modstanderne, og billeder af de italienske kvinder i bh umiddelbart efter kampen breder sig som en steppebrand over hele Mellem- og Sydamerika. Nu begynder mexicanske aviser at spekulere i, hvorvidt de høje, blonde danske kvinder monstro også smider trøjerne efter sidste fløjt? Nok hersker der under turneringen en afslappet stemning ved poolen i den danske lejr, men så langt rækker frisindet dog ikke.

– Jeg tror, at vi må springe den gamle skik med at bytte trøjer på stadion efter kampen over. Det er de 115.000 mexicanske tilskuere vist for varmblodede til at overvære, konstaterer Kristian Jensen beroligende for dem derhjemme i Vestkysten.

Danmark er tilbage som de toneangivende, og en ellers anonym Lis Lene Nielsen hamrer bolden på overliggeren fra 20 meter. Og så kommer det, målet som Susanne Augustesen selv holder mest af. Målet, som afgør kampen endeligt. Målet, som fuldender hattricket, der udødeliggør Susanne Augustesen. Der er spillet 17 minutter af anden halvleg. Pasningen kommer fra midten, lidt ude i den danske højreside. Med en retningsbestemt tæmning vender hun sig og tager med højrebenet et træk forbi en tacklende mexicaner på kanten af straffesparksfeltet. Målmanden Aracen Sánchez stormer ud for at gøre sig selv bred og vinklen lille. Susanne kigger op. Og så hamrer hun bolden højt i nettet med venstrebenet. Tæmningen. Trækket. Afslutningen. Det er i tre tempi indbegrebet af Susanne Augustesens karriere.

Glæde på banen umiddelbart efter pokaloverrækkelsen. Ingen ved i dag, hvad der siden blev af pokalen …

Mexicansk anerkendelse

Og så fløjter den schweiziske dommer Minarich af. De danske spillere omringes af et virvar af pressefotografer, tv-folk, officials og reserver. Delegationsleder Kristian Jensen forsøger forgæves at udstråle autoritet og ro, mens landstræner Jørgen Andreasen får en lufttur af spillerne. Nu har han smidt træningstrøjen. Efter taler og pokaloverrækkelse løftes anfører Lis Pedersen højt til vejrs af blandt andre Birte Kjems og Kristian Jensen. Og så æresrunden på det gigantiske stadion, som skuffede mexicanere har travlt med at forlade. Men dem, der bliver tilbage, klapper anerkendende af vinderne.

– Danskerne demonstrerede endnu en gang deres indiskutable klasse og var meget stærkere end mexicanerne, der ærlig talt intet kunne stille op mod så stærke modstandere. Det danske hold var overlegent i alle spillets faser, konstaterer Fernando Mora i La Prensa dagen derpå.

– En ubeskrivelig triumf for Danmark. Fysisk styrke og bedre teknik var baggrunden for sejren over Mexico, lyder analysen i El Nacional.

De danske aviser er ikke i tvivl om prioriteringen mandag den 6. september 1971. Søndagen har ganske vist også budt på VM i landevejscykling i schweiziske Lugano med en sjetteplads til Leif Mortensen hos de professionelle. Men fodboldkvinderne udløser superlativerne.

– Susanne på 15 år scorede 3 mål, Danmark blev verdensmester: Bare min inspektør ikke er vred, lyder det på forsiden af B.T.’s 12 sider store sportstillæg.

Susanne Augustesen stjæler naturligvis også overskriften på Berlingske Tidende.

– 15-årige Susannes triumf i VM-finalen i Mexico. 115.000 mexicanere kunne ikke slå de danske piger ud. Genvandt verdensmesterskabet med en samlet score på 12-1.

– Vi var klart bedst, og sejren burde have været på 6-1. Vi vinder også det næste mesterskab, lover en stolt og selvtillidsfuld Jørgen Andreasen.

Susanne Augustesen bliver hende, der vinkles på i diverse årskavalkader i vinteren 1971-72.

Med triumfen eksploderer danskernes krav om at se levende billeder af VM-sejren, men det har ifølge Berlingske Tidende lange udsigter. Lykkes det i det hele taget, bliver der i bedste fald tale om korte glimt fra kampen. John Idorn fra DR’s sportsredaktion bekræfter, at man er i kontakt med mexicanerne, men at optimismen kan ligge på et lille sted.

Efter en 20 timer lang hjemrejse fra Mexico City via Miami, Madrid og Paris står den tirsdag den 7. september på pandekager på Københavns Rådhus, tale fra overborgmester Egon Weidekamp og ”I Danmark er jeg født” med Københavns Drengekor. En begivenhed, Ekstra Bladets populære bagsidereporter Bro Brille naturligvis dækker. Han noterer sig især, hvem der ikke er til stede.

– Hvor var rødstrømperne? De svigtede totalt deres egne kønsfæller, der har ført en større kamp for ligeberettigelse end nogen anden. Rødstrømperne plejer at benytte enhver lejlighed til demonstration. Hvorfor mødte de ikke op og hyldede sejrherrerne – undskyld: sejr­damerne!

De nykårede verdensmestre er anderledes jordbundne i deres reaktioner. Desuden er de segnefærdige af træthed. Venstrebacken Solveig Hansen fra Rødovre spiller en fornem VM-turnering. Nu skal hun så hjem til hverdagen og jobbet på Hafnias Konservesfabrik på Roskildevej.

– Det har været en vidunderlig oplevelse at være med til VM, men jeg gør det aldrig om! Jeg har lidt af hjemve og savnet min forlovede, og jeg er færdig med at tage ud på turneer med fodboldlandsholdet, lyder det bestemt fra Solveig Hansen i B.T.

– Jeg har kun fået fri til den 28. august, og nu er vi langt henne i september. Min samvittighed er ikke den bedste, men forhåbentlig er inspektøren ikke for vred, lyder det ængsteligt i samme avis fra hattrick-helten Susanne Augustesen.

MATCHFACTS:

VM-finale, Estadio Azteca, Mexico City, søndag den 5. september 1971 kl. 12.00:

Danmark-Mexico 3-0 (1-0)

26. minut: 1-0 Susanne Augustesen

52. minut: 2-0 Susanne Augustesen

62. minut: 3-0 Susanne Augustesen

Danmark, 4-2-4: Birte Kjems – Solveig Hansen, Lis Pedersen, Ann Andreasen, Asta Vig (65. minut: Mona Jensen) – Annette Frederiksen, Marianne Kamp (75. minut: Bente Jensen) – Inger Tulle Pedersen, Helene Østergaard Hansen, Lis Lene Nielsen, Susanne Augustesen.

Mexico: Elvira Aracén Sánchez, Irma Chávez (Lourdes de la Rosa), Berta Orduña, Marta Coronado, Paula Pérez, Silvia Zaragoza, Alicia Vargas, Elsa Huerta, Maria Eugenia Rubio (Eréndira Rangel), Patty Hernández.

Dommer: Jean Pierre Minarich, Schweiz

Tilskuere: 112.500

DEN GLEMTE TRIUMF kan købes hos Forlaget Turbine her.