Allan Drost vinder mesterskabet på Færøerne

0
40
Allan Drost i forbindelse med præsentationen i Kolding IF. Foto: Kolding IF

Den tidligere A-Ligatræner Allan Drost vandt i seneste weekend mesterskabet med sin færøske klub, KI Klaksvik.

For mindre end et år siden blev Allan Drost ansat som cheftræner i den færøske storklub KI Klaksvik, hvor han skulle forsøge at rette op på en skuffende sæson uden trofæer.

Den opgave må den 49-årige cheftræner, der har en fortid i blandt andre FC Thy-Thisted og Kolding, siges at have løst.

I seneste weekend kom Klaksvik nemlig tilbage på mesterskabstronen på Færøerne, da holdet med 1-1 hjemme mod de direkte konkurrenter fra NSI Runavik i sidste spillerunde kunne lade sig krone som mestre.

Dermed sluttede Drost og co. med 59 point efter 23 kampe, hvilket var tre point flere end de nærmeste forfølgere. Særligt i mesterskabsspillets ni runder viste Klaksiv klassen ved at gå ubesejrede igennem.

Det var klubbens 24. mesterskap på kvindesiden ud af 41 mulige. Siden 2000, hvor klubbens dominans for alvor trådte i kraft, har man kun glippet tre mesterskaber.

Klubben vandt i starten af sæsonen også den årlige Super Cup, mens holdet måtte tage til takke med en finaleplads i pokalturneringen, hvor HB Torshavn vandt finalen med 1-0.

Med mesterskabet kan klubben igen se frem til at deltage i næste års Champions League-kvalifikation.