Fra fantastisk til stabilt: Michelsen roser defensiven efter ny sejr

0
25
Foto: FODBOLD FOR PIGER

Den nye landstræner glæder sig over tirsdagens sejr i Parken og fremhæver holdets evne til at holde Finland på et minimalt antal chancer over to kampe.

Selvom det ikke blev helt så overbevisende som 1-6-sejren i Finland var der masser af glæde i den danske lejr efter tirsdagens 2-0-sejr i returkampen i Parken.

Ikke mindst hos landstræner Jakob Michelsen som er imponeret den samlede præstation mod en kompetent modstander.

– Jeg står tilbage med stort glæde og stor stolthed. Holdet har leveret to meget overbevisende sejre. I fredags var fantastisk, i dag var solidt og stabilt, siger han uddyber:

– Fællesnævneren for de to kampe er, at det har været enormt stabilt. Vi har stort set ikke givet nogle chancer væk i de her to kampe mod et finsk hold, som sprudlede i sommer og var 30 sekunder fra at gå i EM-kvartfinalen. Men i de her to kampe mod os har de været et stykke fra, og det er jo spillerne og holdets fortjeneste.

Resultatet kommer til trods for, at det forandrede landshold ikke har haft mange træningstider til rådighed forud for de to kampe

– Det er jo et nyt hold, hvor der har været en del ændringer på. Jeg må bare rose holdet for at have taget godt imod de nye inputs. Og på de få træninger, som vi har haft, har de også kunnet ændre nogle ting.

– I dag sled vi lidt mere med at få hul på bylden, men fantastisk at kunne vinde en fodboldkamp fuldt fortjent med 2-0 med den ramme, som der var.

– Især defensivt har vi set rigtig, rigtig dygtige ud. Man har tidligere haft problemer og givet store chancer væk, og nu har vi spillet to kampe mod Finland uden næste at give noget væk, siger Michelsen.

Med den samlede sejr over Finland fastholder Danmark sin status som A-lagshold i Nations League.