Mille Gejl tilbage på landsholdet: ‘Har været den bedste i A-Ligaen’

0
156
Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Mille Gejl er tilbage på det danske landshold, efter at Jakob Michelsen ovenpå midtbanespillerens flotte præstation for HB Køge tirsdag udtog hende til de kommende kampe mod Finland.

Mille Fejl har i mange år været fast inventar på det danske landshold, men den kreative midtbanespiller blev ikke udtaget til sommerens EM-slutrunde af André Jeglertz.

Nu er 26-årige Gejl dog tilbage i landsholdsvarmen, efter at hun tirsdag blev udtaget til Jakob Michelsens første trup som dansk kvindelandstræner.

Se hele truppen her: 

På pressemødet i Parken fik Gejl, der i sommerens transfervindue skiftede hjem til dansk fodbold og HB Køge, flotte ord med på vejen af landstræneren.

– Hun er kommet efter en periode i udlandet. Hun er kommet hjem og har fået smil på læben og er blevet anfører i HB Køge. Og efter min vurdering har hun været den bedste spiller i den danske A-Liga, siger Michelsen til FODBOLD FOR PIGER.

Mille Gejl har scoret fire gange i ni ligakampe for HB Køge, mens hun også har bidraget med to scoringer i klubbens europæiske kampe.

Udover Gejl blev også Fortuna Hjørring-keeper Freja Thisgaard og FC Nordsjællands offensive profil Anna Walter også udtaget fra A-Ligaen. De to har modsat Fejl mulighed for at få debut i rødt og hvidt, hvis de kommer i aktion i de to landskampe mod Finland, der spilles den 24. og 28. oktober.

Herunder kan du høre Jakob Michelsen fortælle om udtagelsen af de tre A Liga-spillere: