Tre storsejre sikrer U17-landsholdet top-seedning i EM-kvalifikation

0
136
Jubel fra U17-pigerne under kvalfikationskampen mod Serbien, som blev vundet med 3-0. Foto: DBU

Det danske U17-landshold gjorde rent bord i den første fase af EM-kvalifikationen, og dermed er holdet top-seedet til den afgørende næste fase.

I de forgangne uger startede EM-kvalifikationen for det danske U17-landshold, hvor kvalifikationens første fase bøde på tre kampe mod henholdsvis Serbien, Belarus og Norge.

Her gjorde landstræner Kristine Pedersens talentfulde kuld rent bord med tre sejre. Mest bemærkelsesværdigt sluttede man af med at besejre Norge med hele 3-0 på mål af Jenny Ngounou, Kamma Fredsted og Nikoline Nielsen.

Og netop den sejr har stor betydning, selvom de tre bedste hold i gruppen fortsat havde mulighed for at kvalificere sig næste års EM-slutrunde.

Med gruppesejren og de ni point er holdet nemlig sikret at blive top-seedet til næste fase af kvalifikationen, der afvikles i starten af 2026.

Dermed undgår man at møde de andre gruppevindere fra første fase, når der trækkes lod til puljerne. Således undgår man blandt andet et møde med England, Holland og Frankrig.

28 hold fra kvalifikationens A-lag fordeles på i alt syv puljer, og her er det kun gruppervinderne, der kvalificerer sig til EM-slutrunden.

Der trækkes lod til kvalifikationens næste og afgørende fase den 11. december i franske Nyon.