Testforsøget med implementeringen af drengespillere i kvindernes reserveliga får positive tilbagemeldinger – både statistisk og fra spillerne selv, melder DBU gennem en rapport fra Gamechanger.
I starten af 2025 lancerede Ligaforbundet et innovativt pilotprojekt, hvor drengespillere fra U19 og yngre skulle deltage i et nyt reserveholdsligaformat for kvindelige spillere. Målet var at øge intensiteten og tempoet i kampene for spillere, der står på spring til A-ligaen eller har brug for mere kamptræning.
For nylig har DBU præsenteret de første resultater og evalueringer gennem en rapport fra Gamechanger, der viser, at formatet har haft stor effekt på både spilintensitet og spillerudvikling, mens der dog samtidig påpeges et behov for nøje koordinering mellem klubberne.
Af evalueringens resultater fremhæves, at 98 procent af de deltagende spillere oplever, at de kan være med i kampene, mens 74 procent af de kvindelige spillere vurderer, at formatet med tilføjelse af drengespillere giver en bedre matchning i kampene.
Øget intensitet og hurtigere beslutningstagning
De første kampe i projektet, som blev spillet i Østdanmark i foråret, har givet værdifulde indsigter. Spillerne har oplevet et markant løft i både tempo og fysiske krav.
Ifølge DBU’s analyseafdeling og data fra sportstech-virksomheden Next11, der trackede spillerne via sensorer, lå intensiteten i kampene tæt på A-liga-niveau, især i de første 30 minutter. Mange spillere har også udtalt, at de er blevet presset til at træffe hurtigere beslutninger og forbedre deres boldomgang, hvilket har været en stor læring.
En af de unge kvindelige spillere beskriver oplevelsen:
– Jeg spillede kun de første 45 minutter, men det var de hårdeste 45 minutter, jeg nogensinde har spillet, fordi det gik så hurtigt, fremgår det af rapporten.
Samtidig påpeger de deltagende drengespillere, at de har lært meget af spillet med de mere erfarne kvindespillere, og særligt evnen til kommunikation og lederskab fremhæves-
– Intensiteten var meget høj, og en ting, som var meget anderledes end på mit eget hold, var, hvor meget lyd der var på banen. Der blev virkelig kommunikeret meget, og det er noget, jeg kan bruge og arbejde med i forhold til min egen kommunikation på banen, udtaler en drengespiller i rapporten.
Udfordringer med jævnbyrdighed
En af udfordringerne i projektet har været at sikre jævnbyrdighed i kampene. Selvom flertallet af spillerne har haft positive oplevelser, peger flere på, at forskellen i niveau mellem drenge og kvinder i nogle tilfælde kan blive for stor, hvilket skaber ubalance i kampene. Trænerne har derfor anbefalet, at der afstemmes, hvor mange drenge der deltager per kamp, og at deres niveau er nogenlunde på linje med kvindernes for at sikre kvaliteten i spillet.
– Kampene fungerer bedst, når kvinderne er reelle reserver til førsteholdet, og når drengene har taktisk forståelse og erfaring fra et seriøst miljø, siger Kasper Klarskov, træner for F.C. Københavns kvindehold.
På det sociale plan har spillerne hurtigt tilpasset sig samarbejdet på tværs af køn. Flere drengespillere beskriver deres rolle som gæster på kvindernes hold og har forsøgt at tilpasse sig de kvindelige spillernes kultur og kommunikationsmønstre. Dette gensidige respektfulde samarbejde har ifølge spillerne skabt et stærkt fællesskab på banen.
Trænerne anbefaler også, at der er en tættere integration mellem drenge og kvinder i træningen før kampene for at styrke samarbejdet.
Kan blive permanent løsning
Pilotprojektet har potentiale til at blive et centralt redskab i udviklingen af dansk kvindefodbold. Erfaringerne fra de første kampe viser, at formatet kan hæve intensiteten og hjælpe unge kvindelige spillere med at udvikle sig hurtigt, især i overgangen fra U19 til A-liga. Evalueringen af projektet fortsætter i efteråret, og de næste skridt vil være at vurdere, om det skal implementeres permanent som en del af den nationale talentudvikling.
