Frida Klarlund blev fredag kåret til årets kvindelige elitedommer ved Danske Fodbolddommeres årsmøde.
Fredag afholdt Danske Fodbolddommere årsmøde, og i den forbindelse var der uddeling af flere priser.
Ved den lejlighed blev Frida Klarlund kåret som årets kvindelige elitedommer.
– Frida dømmer på øverste hylde i international fodbold. Hun har lige dømt semifinale for Nations League, og så fremstår hun altid som en rollemodel for ikke bare kvinder men også mandlige dommere. Jeg kan ikke komme i tanker om en dommer, som fortjener en hæder mere end hun, siger formand for Dansk Fodbolddommer Union, Jens Rohde, i en pressemeddelelse.
35-årige Klarlund dømmer fast i kvindernes A-Liga, men dømmer også herrernes 1. og 2. division, lige som hun ved flere lejligheder har ageret 4. dommer og VAR-dommer i Superligaen.
Derudover blev hun tidligere på året udtaget til at dommere ved kvindernes EM-slutrunde i Schweiz.
Klarlund har siden 2023 været kategoriseret som elitedommer hos UEFA, der giver adgang til at dømme EM-slutrunde og UEFA Women’s Champions League.

















