Dansk midtbaneprofil klar til Helsingborgs IF

0
266
BSF - Josephine Visted Nielsen

Den 24-årige danske midtbanespiller Josephine Visted Nielsen har underskrevet en kontrakt med Helsingborgs IF. Hun har underskrevet en aftale som løber frem til Vinteren 2026. 

Helsingborgs IF har sikret sig en markant forstærkning til midtbanen. Den 24-årige danske spiller Josephine Visted Nielsen har underskrevet en kontrakt med HIF, der løber frem til 2026 – og dermed venter et nyt kapitel i rød og blå for den tidligere IFK Värnamo-profil.

Josephine Visted Nielsen bliver dermed holdkammerater danske Anna Thrane Hansen og Mathilde Vangsgaard, der også er at finde i den svenske klub.

Josephine har haft en alsidig og målrettet rejse gennem skandinavisk fodbold. Hun tog sine første spark på bolden i IF Skjold i Birkerød, før turen gik videre gennem BSF, FC Nordsjælland og B93. I sommeren 2023 rykkede hun over Øresund og gjorde hurtigt indtryk i svensk fodbold med IFK Värnamo. Her udviklede hun sig til en af de mest dominerende centrale midtbanespillere i Division 1 Midt i 2024 – et niveau, hun fortsatte på i starten af 2025.

Husk at du kan følge alle danske og udvalgte internationale transfer i FODBOLD FOR PIGERs store transferoverblik.

Skæbnen ville dog, at et opgør mod netop Helsingborgs IF på Olympia blev et vendepunkt. En skade satte hende ud af spillet, men nu vender hun tilbage – denne gang som HIF-spiller.

– Jeg er meget glad og synes, det føles spændende. Hele miljøet her med faciliteter og trænere tiltrak mig, og jeg synes, det er det absolut bedste sted for mig at være. Jeg glæder mig til at spille med pigerne, bidrage og blive en del af det, HIF ønsker at opnå med sin fodbold, siger Josephine til klubbens hjemmeside.

Genoptræningen forløber planmæssigt, og klubben forventer, at hun er klar til kamp efter forårssæsonen. Hos HIF ser man frem til at få hende i spil – både på og uden for banen.

– Vi har fundet en win-win-situation med Josephine i 2026, men håber at se hende som en langsigtet løsning for os. Hun er en dygtig central midtbanespiller med god spilleforståelse og har opretholdt et meget højt 1. Divisionsniveau de seneste år. Hun er en fantastisk person, der vil bidrage til gruppen med det samme, siger cheftræner og sportsdirektør Kristoffer Schönbeck til klubbens hjemmeside.