FC Thy – Thisted Q kan netop som spillertruppen er sendt på velfortjent juleferie, præsentere en tidlig julegave til både spillere og fans. Klubben har nemlig forlænget aftalerne med seks af holdets nøglespillere.
FC Thy – Thisted Q kan netop som spillertruppen er sendt på velfortjent juleferie, præsentere en tidlig julegave til både spillere og fans. Klubben har nemlig forlænget aftalerne med seks af holdets nøglespillere som led i arbejdet med at sikre kontinuitet og kvalitet i truppen.
De seks spillere har gennem længere tid haft en central rolle både på og uden for banen og har været med til at præge holdets præstationer, kultur og ambitioner. Med forlængelserne markerer klubben et tydeligt ønske om at bygge videre på et stærkt fundament og fastholde en stabil kerne i truppen – et vigtigt skridt i jagten på at vende tilbage til landets bedste række.
Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen glæder sig over de nye aftaler:
– Det betyder meget for os at kunne fastholde så markante profiler. De repræsenterer klubbens værdier og har vist både sportsligt niveau og stor loyalitet over for FC Thy – Thisted Q, siger han til klubbens Facebookside.
Forlængelserne sender samtidig et klart signal om klubbens ambitioner for de kommende sæsoner, hvor fokus er på fortsat udvikling – både individuelt og som hold.
– Vi oplever stor tro på projektet blandt spillerne, og det er vi meget stolte af. Det giver os et stærkt udgangspunkt for det videre arbejde, tilføjer cheftræneren.

















