Mille Gejl og Nadia Nadim hædret internt i HB Køge

0
42
Foto: HB Køge Women.

Mille Gejl er blevet kåret som Årets spiller i HB Køge, mens Nadia Nadim er blevet kåret til Efterårets spiller af HB Køges fanklub, HB Køge Women Support.

Inden kvartfinaleopgøret i KvindePokalen mellem HB Køge Women og AGF i lørdags, blev Mille Gejl kåret til Årets spiller i HB Køge i en intern kåring.

– Mille Gejl er blevet kåret som Årets Spiller i HB Køge Women, fordi hun fra første dag har været præcis den profil og sportslige kapacitet, vi havde håbet på. Hun har præsteret på et ekstremt højt niveau på banen og været afgørende for vores resultater gennem hele sæsonen, siger sportsdirektør Jonas Nielsen til klubbens hjemmeside.

Samtidig blev Nadia Nadim også hædret, da klubbens fanklub i samme ombæring kårede hende som efterårets spiller.

De to spillere blev hyldet af de fremmødte tilskuere inden kampen. Nadia Nadim fejrede kåringen med at score det sidste mål i HB Køge Womens 2-0 sejr.

HB Køge Women fik i samme anledningogså kåret Årets talent, som i år blev den islandske offensivspiller Emelia Oskarsdottir.