Team Viborgs U16-Piger vinder prestigefyldt turnering

0
123
Team Viborg får overrakt trofæet, efter sejren i Surf Cup International. Foto: Team Viborg/ Surf Cup International

Søndag vandt Team Viborgs U16-piger en stor international prestigefyldt turnering i Barcelona i Spanien. Holdet gik ubesejret gennem turneringen.

Søndag vandt Team Viborg den internationale fodboldturnering Surf Cup International, ved at besejre RCD Espanyol med 1-0 i finalen. Team Viborgs Nicoline Krog blev valgt til turnerings bedste spiller for U16-pigerne.

Team Viborg gik ubesejret gennem turneringen med en målscore på 23 – 1. Holdet havde på deres vej til turneringssejren slået nogle af de bedste akademihold i verden, bl.a. Real Madrid, Arsenal, Olympic Lyon og OrsaSport fra Finland.